Manual 1 8. HVORDAN KAN OPFATTELSEN AF GRADSFORSKELLE AF VANSKELIGHEDER UNDGÅES? Næste Kapitel Indhold
1) Troen på gradsforskelle af vanskeligheder er grundlaget for verdens måde at opfatte på. Den hviler på forskelle; på en ulige baggrund og en skiftende forgrund, på uens højder og forskellige størrelser, på forskellige grader af mørke og lys, og tusinde kontraster, hvor hver enkelt ting konkurrerer med en anden for at blive genkendt. En større ting overskygger en mindre. En lysende ting tager opmærksomheden fra en, der er mindre tiltrækkende. Og en mere truende tanke eller en, der synes mere ønskelig ud fra verdens normer, ødelægger fuldstændig den mentale balance. Det, som kroppens øjne ser, er udelukkende konflikter. Søg ikke fred og forståelse hos dem.
2) Illusioner er altid forskels-illusioner. Hvordan kunne det være anderledes? En illusion er per definition et forsøg på at virkeliggøre noget, der anses for yderst vigtigt, men som genkendes som usandt. Sindet forsøger derfor at gøre det sandt ud fra intensiteten i ønsket om at have det for sig selv. Illusioner er parodier på skabelsen; forsøg på at bringe sandheden ind i løgnen. Idet sindet ikke kan acceptere sandheden, gør det oprør imod den, og giver sig selv en illusion om sejr. Idet det synes, at helbred er en byrde, fortrækker det ind i feberdrømme. Og i disse drømme er sindet adskilt fra og anderledes end andre sind, med særinteresser og i stand til at opfylde dets ønsker på bekostning af andres.
3) Hvor kommer alle disse forskelle fra? De synes bestemt at eksistere i den omgivende verden. Og dog er det sindet, der bedømmer, hvad øjet ser. Det er sindet, der oversætter øjets budskaber og giver dem »mening«, og denne mening eksisterer overhovedet ikke i verden udenfor. Det, der ses som en »realitet«, er blot, hvad sindet foretrækker. Dets hierarki af værdier projiceres udad, og det sender kroppens øjne ud for at finde det. Kroppens øjne kan kun se forskelle, men det er ikke de budskaber, de bringer, som opfattelsen hviler på. Kun sindet bedømmer deres budskaber, og derfor er det kun sindet, der er ansvarlig for synet. Kun det bestemmer, om det, der ses, er virkeligt eller illusorisk, ønskeligt eller uønskeligt, glædesfyldt eller smerteligt.
4) Det er, når sindet sorterer og kategoriserer, at perceptionsfejlene kommer ind. Og det er her, at korrektionen må ske. Sindet klassificerer det, som kroppens øjne bringer til det, i forhold til dets forudfattede meninger, idet det bedømmer, hvor hver enkelt af de opfattede data bedst passer. Hvilket udgangspunkt kunne være mere fejlagtigt? Uden at kende sig selv har det selv bedt om at måtte få det, der passer ind i disse kategorier. Og idet det gør dette, konkluderer det, at kategorierne må være sande. Herpå hviler bedømmelsen af alle forskelle, for det er på dette, at bedømmelsen af verden hviler. Kan man bruge dette forvirrede og meningsløse ræsonnement til noget som helst?
5) I helbredelsen kan der ikke være gradsforskelle af problemer, simpelthen fordi al sygdom er illusion. Er det sværere at afvise den sindssyges tro på en større hallucination end en mindre? Vil han hurtigere acceptere det urealistiske i en højere stemme, som han hører, end en mildere? Vil han lettere afvise et hvisket krav om at dræbe, end hvis det var råbt? Og påvirker antallet af høtyve, som han ser djævelene bære, deres troværdighed i hans opfattelse? Hans sind har kategoriseret dem alle som virkelige, og derfor er de virkelige for ham. Når han erkender, at de alle er illusioner, vil de forsvinde, og sådan er det med helbredelse. Illusionernes kvalitet, der synes at gøre dem forskellige, er i virkeligheden irrelevante, for deres kvaliteter er lige så illusoriske, som de selv er.
6) Kroppens øjne vil blive ved med at se forskelle, men det sind, der har tilladt sig at blive helbredt, vil ikke længere anerkende dem. Der vil være nogle, der synes at være »sygere« end andre, og kroppens øjne vil rapportere forandringerne i deres udseende som før, men det helbredte sind vil sætte dem alle i samme kategori; de er uvirkelige. Dette er gaven fra dets Lærer; forståelsen af, at kun to kategorier har betydning ved sorteringen af de budskaber, som sindet modtager fra det, der synes at være den ydre verden, og af disse to er kun den ene virkelig. Lige som virkeligheden er fuldstændig virkelig, bortset fra størrelse og form og rum og tid - for forskelle kan ikke eksistere deri - således er illusionerne også uden forskelle. Det eneste svar på sygdom af enhver art er helbredelse. Det eneste svar på enhver illusion er sandheden.
Næste Kapitel Indhold