Manual 1 Næste Afsnit - IV. Mildhed
4. HVAD KARAKTERISERER GUDS LÆRERE? Næste Kapitel Indhold

1) Fortræd er umuligt for Guds lærere. De kan hverken gøre - eller gøres fortræd. Fortræd er resultatet af dømmekraften. Det er den uærlige handling, der følger en uærlig tanke. Det er en skyldens dom mod en broder og derfor også mod en selv. Det er enden på fred og fornægtelsen af indlæringen. Det demonstrerer fraværet af Guds læreplan og erstatningen af den med sindsyge. Der findes ingen Guds lærer, der ikke må lære - og det tidligt i sin træning - at fortræd fuldstændigt fjerner hans funktion fra bevidstheden. Det vil gøre ham forvirret, angstfyldt, vred og mistænksom. Det vil umuliggøre indlæringen af Helligåndens lektioner. Ej heller kan Guds lærer overhovedet høres, undtagen af dem, der erkender, at fortræd intet kan opnå. Intet godt kommer af den.

2) Derfor er Guds lærere fuldstændigt milde. De har behov for mildhedens styrke, for det er herigennem, at frelsens funktion bliver let. For dem, der ønsker at gøre fortræd, er dette umuligt. For dem, hvor fortræd ikke har nogen mening, er det blot naturligt. Hvilket andet valg indebærer mening for den mentalt sunde? Hvem vælger helvede, når han ser en vej til Himlen? Og hvem ville vælge svagheden, der må komme af fortræd, i stedet for den ufejlbarlige, altomfavnende og grænseløse mildhedens styrke? Guds læreres storhed ligger i deres mildhed, for de har forstået, at deres onde tanker hverken kom fra Guds Søn eller hans Skaber. Sådan forenede de deres tanker med Ham, Der er deres Kilde. Og således er deres vilje, som altid var Hans Egen, fri til at være sig selv.

Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold