Manual 2 1. SIND-ÅND Næste Kapitel Indhold
1) Begrebet sind bruges til at repræsentere den aktiverende stedfortræder for ånden, idet den leverer dens kreative energi. Når begrebet begynder med stort bogstav, henviser det til Gud eller Kristus (nemlig: Guds Sind eller Kristi Sind). Ånd er Guds Tanke, som Han skabte som Sig Selv. Den forenede ånd er Guds eneste Søn, eller Kristus.
2) I denne verden fremstår Guds Sønner som adskilte, fordi sindet er delt. Ej heller synes deres sind at være sammenføjede. I denne illusoriske tilstand synes konceptet »et individuelt sind« at give mening. Det er derfor beskrevet i kurset, som om det har to dele; ånd og ego.
3) Ånd er den del, der stadig er i kontakt med Gud gennem Helligånden, Som bor i denne del, men som også ser den anden del. Begrebet »sjæl« benyttes ikke, ud over i direkte, bibelske citater, på grund af dets højst kontroversielle natur. Det ville imidlertid være det samme som »ånd«, underforstået, at da den er af Gud, er den evig og blev derfor aldrig født.
4) Den anden del af sindet er fuldstændig illusorisk og fremstiller kun illusioner. Ånden beholder sit potentiale for at skabe, men dens Vilje, som er Guds, synes at være fanget, så længe sindet ikke er forenet. Skabelsen forsætter uophørligt, da det er Guds Vilje. Denne Vilje er altid forenet og har derfor ingen betydning i denne verden. Den har ingen modsætninger og ingen gradsforskelle.
5) Sindet kan have ret eller tage fejl afhængig af den stemme, det lytter til. Retsindethed lytter til Helligånden, tilgiver verden, og gennem Kristi Syn ser den virkelige verden i dens sted. Det er det endelige syn, den sidste perception, den betingelse, hvor Gud Selv tager det sidste skridt.
6) Fejlsindethed lytter til egoet og fremstiller illusioner; opfatter synd og retfærdiggør vrede, idet den ser skyld, sygdom og død som virkelige. Både denne verden og den virkelige verden er illusioner, fordi retsindethed blot glemmer eller tilgiver det, der aldrig er sket. Derfor er det ikke Kristi Sinds Etsindethed, Hvis Vilje er et med Guds.
7) I denne verden er den eneste tilbageblevne frihed, valgfriheden; altid mellem to muligheder eller to stemmer. Viljen er ikke involveret i perception på noget plan og har intet at gøre med valg. Bevidstheden er den modtagende mekanisme, der modtager budskaber ovenfra eller nedefra; fra Helligånden eller egoet. Bevidstheden har niveauer, og bevidstheden kan skifte ganske dramatisk, men den kan ikke gå ud over perceptionsområdet. På sit højeste bliver den opmærksom på den virkelige verden og kan trænes til at være dette mere og mere. Men selve det faktum, at den har niveauer og kan trænes, demonstrerer, at den ikke kan opnå viden.
Næste Kapitel Indhold