<91 92 Mirakler ses i lys, og lys og styrke er et og det samme 93> english Youtube

1. Dagens ide er en udvidelse af den foregående. Du tænker ikke på lys som styrke og mørke som svaghed. Det er fordi din ide om, hvad dette at se betyder, hænger sammen med kroppen og dens øjne og hjerne. På denne måde tror du, at du kan ændre det, du ser, ved at sætte nogle små stykker glas foran dine øjne. Dette er mellem de mange magiske overbevisninger, der kommer fra den overbevisning, at du er en krop, og at kroppens øjne kan se.

2. Du tror også, at kroppens hjerne kan tænke. Hvis dog blot du forstod tankens natur, kunne du kun le ad denne sindssyge ide. Det er, som om du tænkte, at du holdt den tændstik, der tænder solen og giver den al sin varme; eller at du holdt verden i din hånd, sikkert fastholdt indtil du lod den gå. Men dette er ikke dummere end at tro, at kroppens øjne kan se, og at hjernen kan tænke.

3. Det er Guds styrke i dig, der er lyset, hvori du ser, og det er Hans Sind, hvormed du tænker. Hans styrke fornægter din svaghed. Det er din svaghed, der ser gennem kroppens øjne, idet de stirrer rundt i mørket for at se deres egen lighed; de små, de svage, de syge og de døende, de der lider nød, de hjælpeløse og bange, de triste, de fattige, de sultende og de glædesløse. Dette ses gennem øjne, der ikke kan se og ikke kan velsigne.

4. Styrken ser hinsides disse ting ved at se forbi form. Den holder sit sikre syn på det lys, der ligger hinsides dem. Den forener sig med lyset, som den er en del af. Den ser sig selv. Den bringer det lys, hvori dit Selv viser sig. I mørket ser du et selv, der ikke er til stede. Styrke er sandheden om dig; svaghed er en afgud, der dyrkes og beundres i falskhed, således at styrken kan afskaffes, og mørket herske, hvor Gud bestemte, at der skulle være lys.

5. Styrke kommer af sandhed og skinner med et lys, som dens Kilde har givet den, svaghed afspejler sin frembringers mørke. Den er syg og ser på sygdom, som er som den selv. Sandheden er en frelser, der kun kan ønske lykke og fred for alle. Den giver sin styrke til enhver, der spørger, af et ubegrænset forråd. Den ser, at en mangel i en ville være en mangel i alle. Og derfor giver den sit lys, så alle kan se og nyde godt af det som en. Dens styrke uddeles således, at den kan bringe det mirakel til alle, hvori de vil forene sig i formål og tilgivelse og kærlighed.

6. Svagheden, som ser i mørket, kan ikke se formålet med tilgivelse og kærlighed. Den ser alle andre forskellige fra sig selv og intet i verden, som den vil dele med andre. Den bedømmer og forbander men elsker ikke. Den forbliver i mørket for at gemme sig selv og drømmer, at den er stærk og sejrende, en begrænsningens besejrer, der kun i mørket gror til enorme proportioner.

7. Den frygter og hader og angriber sig selv, og mørket dækker alt, hvad den ser, og lader dens drømme være lige så frygtsomme, som den selv er. Her er ingen mirakler men kun had. Den adskiller sig selv fra det, den ser, medens lys og styrke ser sig selv som et. Styrkens lys er ikke det lys, som du ser. Det ændrer sig ikke og flakker ikke og går ikke ud. Det skifter ikke fra nat til dag og tilbage til mørket, indtil morgenen kommer igen.

8. Styrkens lys er konstant, så sikker som kærlighed, altid glad for at give sig selv bort, fordi det kun kan give det til sig selv. Ingen kan spørge forgæves om at måtte dele dets syn, og ingen, som kommer ind i dets hjem, kan gå igen uden med et mirakel for sine øjne, og styrke og lys hvilende i sit hjerte.

9. Styrken i dig vil tilbyde dig lyset og lede din seen, så du ikke er afhængig af de tomme skygger, som kroppens øjne skaffer til dit selvbedrag. Styrke og lys forener sig i dig, og hvor de mødes, står dit Selv klar til at omfavne dig som Sit Eget. Således er det mødested, som vi i dag forsøger at finde til vor hvile, for Guds fred er hvor dit Selv, Hans Søn, venter på igen at møde sit Selv for at blive som ét.

10. Lad os bruge to gange tyve minutter i dag på at deltage i dette møde. Lad dig blive bragt hen til dit Selv. Dets styrke vil være det lys, hvori synets gave bliver dig givet. Forlad da mørket lidt i dag, og vi vil øve os i at se i lyset, idet vi lukker kroppens øjne og spørger sandheden om at vise os, hvordan vi finder mødestedet for selvet og Selvet, hvor lys og styrke er ét.

11. Vi vil øve således morgen og aften. Efter morgenmødet, vil vi bruge dagen til at forberede det øjeblik om aftenen, hvor vi igen vil mødes i tillid. Lad os gentage dagens idé så ofte som Vi kan og erkende, at vi bliver introduceret til synet og ført bort fra mørket til lyset, hvor kun mirakler kan opfattes.