Manual 1 14. HVORDAN VIL VERDEN ENDE? Næste Kapitel Indhold
1) Kan noget, der ikke har nogen begyndelse, virkelig have en afslutning? Verden vil ende i en illusion, som den begyndte. Men dens slutning vil være en barmhjertighedsillusion. Tilgivelsesillusionen vil brede sig over den, fuldstændigt og uden at udelukke nogen samt ubegrænset i mildhed, idet den skjuler al ondskab og standser skylden for alle tider. Således ender den verden, som skylden frembragte, for nu har den intet formål og er borte. Illusionernes far er den tro, at disse ting har et formål; at de opfylder et behov eller tilsteder et ønske. Da de nu opfattes som værende uden formål, ses de ikke mere. Deres mangel på brugbarhed erkendes, og de er borte. Hvordan afsluttes ellers alle illusioner? De blev bragt hen foran sandheden, og den så dem ikke. Den så blot forbi det meningsløse.
2) Indtil tilgivelsen er faldendt, har verden et formål. Den bliver det hjem, hvor tilgivelsen fødes, og hvor den vokser og bliver stærkere og mere altfavnende. Her gives der næring til den, for her er der behov for den. En mild Frelser født, hvor synden blev skabt, og skyld syntes virkelig. Her er Hans hjem, for her er der virkelig brug for Ham. Han bringer verdens afslutning med sig. Det er Hans Kalden, som Guds lærere besvarer, idet de går til Ham i tavshed for at modtage Hans Ord. Verden ender, når alle ting i den retteligen er blevet bedømt af Hans Dømmekraft. Verden vil ende med en hellig velsignelse på sig. Når ikke en eneste tanke om synd er tilbage, er verden omme. Den vil ikke blive ødelagt eller angrebet eller endda berørt. Den vil blot ophøre med at synes at eksistere.
3) I sandhed synes dette at være meget langt borte. »Når ikke en tanke om synd er tilbage« synes virkelig at være mål på langt sigt. Men tiden står stille og venter på Guds læreres mål. Ikke en eneste tanke om synd vil der være tilbage i det øjeblik, at en eneste af dem tager imod Forsoningen for sig selv. Det er ikke lettere at tilgive synd, end at tilgive dem alle. Illusionen om gradsforskelle af vanskeligheder er en hindring, som Guds lærere må lære at forbigå og at lade bag sig. En eneste synd fuldstændig tilgivet af en Guds lærer kan fuldende frelsen. Kan du forstå dette? Nej; det er uden mening for alle her. Dog er det den endelige lektie, hvor enheden genskabes. Den går imod al verdens tankegang, men det gør også Himlen.
4) Verden vil ende, når dens tankesystem er blevet fuldstændig vendt på hovedet. Indtil da vil småbidder af dens tankegang stadig synes fornuftig. Den sidste lektie, der bringer afslutningen på verden, kan ikke forstås af dem, der endnu ikke er rede til at forlade denne verden og at bevæge sig ud over dens korte rækkevidde. Hvad er da Guds lærers funktion i denne afsluttende lektie? Han har blot behov for at lære, hvordan han skal nærme sig den; at være villig til at bevæge sig i dens retning. Han skal blot have tillid til det faktum, at såfremt Guds Stemme siger ham, at dette er en lektie, han kan lære, så kan han lære den. Han bedømmer den ikke som hård eller let. Hans Lærer peger mod den, og han har tillid til, at Han vil vise ham, hvordan han skal lære den.
5) Verden vil ende i glæde, da det er et sorgens sted. Når glæden er kommet, er verdens formål borte. Verden vil ende i fred, da det er et krigens sted. Når freden er kommet, hvad er da verdens formål? Verden vil ende i latter, da det er et tårernes sted. Hvor der er latter, hvem kan da græde mere? Kun den fuldendte tilgivelse vil bringe alt dette til verden for at velsigne den. Velsignet tager den afsted, for den vil ikke ende, som den begyndte. At forvandle helvedet til Himlen er Guds læreres funktion, for det, de underviser i, er lektier, der spejler Himlen. Sæt dig nu ned i sand ydmyghed, og erkend, at alt det, som Gud vil have dig til at gøre, det kan du gøre. Vær ikke arrogant og sig, at du ikke kan lære Hans Eget pensum. Hans Ord siger noget andet. Ske Hans Vilje. Det kan ikke være anderledes, og vær du taknemlig, fordi det er sådan.
Næste Kapitel Indhold