Manual 1 19. HVAD ER RETFÆRDIGHED? Næste Kapitel Indhold
1) Retfærdighed er den guddommelige korrektion af uretfærdighed. Uretfærdighed er grundlaget for alverdens dømmekraft. Retfærdighed korrigerer de fortolkninger, som uretfærdigheden bringer frem og annullerer dem. Hverken retfærdighed eller uretfærdighed eksisterer i Himlen, for fejltagelser er umulige og korrektion meningsløs. I denne verden afhænger tilgivelsen imidlertid af retfærdighed, da alle angreb kun kan være uretfærdige. Retfærdighed er Helligåndens dom over verden. Ud over Hans dømmekraft er retfærdighed umulig, for ingen i verden kan udelukkende foretage retfærdige fortolkninger og give afkald på enhver form for uretfærdighed. Hvis Guds Søn ville blive dømt retfærdigt, ville der ikke være brug for frelsen. Tanken om adskillelse ville for altid have været uforståelig.
2) Retfærdighed er, ligesom sin modsætning, en fortolkning. Det er imidlertid den fortolkning, der fører til sandhed. Dette bliver muligt, fordi retfærdighed, selvom den ikke er sand i sig selv, ikke indeholder noget, der er i modsætning til sandhed. Der er ikke nogen iboende konflikt mellem retfærdighed og sandhed; den ene er blot det første lille skridt i retning af den anden. Sporet bliver ganske anderledes, som man kommer frem. Ej heller kunne storstiletheden, det grandiose ved sceneriet og de enorme vidder, der fremtoner, som rejsen fortsætter, have været forudsagt fra begyndelsen. Men selv disse, hvis pragt når ubeskrivelige højder, medens man fortsætter, er virkelig intet i forhold til det, der venter, når sporet ender, og tiden ender sammen med det. Men man må begynde et sted. Retfærdighed er begyndelsen.
3) Alle opfattelser af din broder og af dig selv; al frygt for fremtidige tilstande og alle bekymringer om fortiden, kommer af uretfærdighed. Her er den linse, som forvrænger perceptionen, når den holdes for kroppens øjne, og bringer vidnesbyrd om den forvrængede verden tilbage til sindet, der fremstillede linsen og holder meget af den. Selektivt og vilkårligt er ethvert af verdens koncepter opbygget på netop denne måde. »Synder« bliver opfattet og retfærdiggjort ved omhyggelig udvælgelse, hvori al tanke om helhed må gå tabt. Tilgivelse har ingen plads i en sådan intrige, for der findes ikke én »synd«, som ikke for altid vil synes sand.
4) Frelse er Guds retfærdighed. Den genskaber i din bevidsthed helheden af de fragmenter, som du opfattede som afbrækkede og adskilte, og det er dette, der overvinder frygten for døden. For adskilte fragmenter må forfalde og dø, men helhed er udødelig. Den forbliver for evig og altid som sin Skaber, idet den er ét med Ham. Guds Dømmekraft er Hans retfærdighed. Over på dette, nemlig en dømmekraft, der fuldstændig mangler fordømmelse; en evaluering udelukkende baseret på kærlighed, har du projiceret din uretfærdighed, idet du giver Gud de forvrængede perceptioners linse, som du ser igennem. Nu tilhører den Ham og ikke dig. Du er bange for Ham og ser ikke, at du hader og frygter dit Selv som en fjende.
5) Bed om Guds retfærdighed, og bland ikke Hans barmhjertighed sammen med din egen sindssyge. Perception kan danne et hvilket som helst billede, som sindet ønsker at se. Husk dette. Heri ligger enten Himlen eller helvedet, som du vælger det. Guds retfærdighed peger mod Himlen, netop fordi den er fuldstændig uvildig. Den modtager alle beviser, der bliver lagt foran den, idet den intet udelader og idet den ikke bedømmer noget som separat og adskilt fra hele resten. Fra dette udgangspunkt dømmer den, og udelukkende derfra. Her bliver ethvert angreb og enhver fordømmelse meningsløs og uforsvarlig. Perceptionen hviler, sindet er stille, og lyset vender tilbage igen. Synet er nu genopbygget. Det, der blev tabt, er nu genfundet. Guds Fred sænker sig over hele verden, og vi kan se. Og vi kan se!
Næste Kapitel Indhold