Manual 1 24. ER REINKARNATION, SOM MAN SIGER? Næste Kapitel Indhold
1) I sin yderste konsekvens er reinkarnation umulig. Der findes ingen fortid eller fremtid, og tanken om at blive født ind i en krop er meningsløs, om det er en gang eller mange gange. Reinkarnation kan derfor ikke finde sted på en virkelig måde. Vort eneste spørgsmål bør være: »Er tanken en hjælp«? Og det afhænger selvfølgelig af, hvad den bruges til. Hvis den bruges til at styrke erkendelsen af livets evighed, så er den sandelig en hjælp. Er noget andet spørgsmål virkelig anvendeligt omkring dette til at oplyse vejen? Ligesom mange andre trosformer kan den misbruges på det groveste. I det mindste tilbyder sådant misbrug forudindtagelse og måske stolthed om fortiden. Når den er værst, medfører den en træghed i nutiden. Imellem disse er mange slags dumheder mulige.
2) Reinkarnationen ville under alle omstændigheder ikke være det problem, der skal tages fat på lige nu. Hvis den var ansvarlig for nogle af de problemer, som individet står overfor nu, ville målet stadig blot være at flygte fra dem lige nu. Selvom han bygger en base for et fremtidigt liv, kan han kun arbejde på sin frelse lige nu. For nogle kan der være trøst at hente i konceptet, og hvis det trøster dem, er værdien deraf indlysende. Det er imidlertid sikkert, at vejen til frelse kan findes af dem, der tror på reinkarnation og af dem, der ikke gør. Tanken kan derfor ikke betragtes som særlig vigtig for pensummet. Der er altid nogen risiko ved at betragte nutiden på fortidens præmisser. Der er altid noget godt i en hvilken som helst tanke, der styrker den ide, at livet og kroppen ikke er det samme.
3) Til vort formål ville det ikke være en hjælp at lægge os fast på en bestemt opfattelse om reinkarnationen. En Guds lærer skulle være ligeså hjælpsom overfor dem, der tror på det, som overfor dem, der ikke gør. Hvis en fast udtalelse blev ham afkrævet, ville det bare begrænse hans anvendelighed såvel som hans egen evne til at tage beslutninger. Vort kursus beskæftiger sig ikke med koncepter, der ikke er acceptable for alle uanset deres formelle tro. De vil have nok at gøre med deres ego, og det er ikke visdommens sag at tilføje sekteriske stridsspørgsmål til hans øvrige byrder. Ej heller ville der være en fordel i, at han accepterede kurset hurtigere, blot fordi det understreger en af hans gamle overbevisninger.
4) Det kan ikke understreges stærkt nok, at dette kursus stiler efter at vende normal tankegang fuldstændig på hovedet. Når dette endelig er sket, bliver sager, som reinkarnationens gyldighed, fuldstændig betydningsløse. Indtil da er det sandsynligt, at de blot er kontroversielle. Det er derfor klogt af Guds lærer at flytte sig for alle den slags spørgsmål, for han har meget at lære og at undervise i ud over disse. Han må både undervise i og lære, at teoretiske spekulationer blot spilder tiden, og suger den bort fra sit planlagte formål. Hvis der er elementer i noget koncept eller nogen tro, der kan være en hjælp, vil han få det at vide. Han vil også få at vide, hvordan han skal bruge det. Hvad har han ellers brug for at vide?
5) Betyder det så, at Guds lærer ikke selv må tro på reinkarnationen eller diskutere det med nogen, som gør? Svaret er: selvfølgelig ikke! Hvis han tror på reinkarnation, ville det være en fejl af ham at afsige sig denne tro, medmindre hans indre Lærer råder ham til det, og det er højst usandsynligt. Han kan måske få det råd, at han misbruger troen på en måde, der er skadelig for hans elevs eller hans egne fremskridt. En genfortolkning kan da anbefales, fordi det er nødvendigt. Det, der imidlertid må erkendes, er, at fødslen ikke var begyndelsen, og at døden ikke er afslutningen, og selv dette kræves ikke af en begynder. Han må blot acceptere den tanke, at det, han ved, ikke nødvendigvis er alt, hvad der er at lære. Hans rejse er begyndt.
6) Kursets hovedvægt bliver altid på det samme; det er i dette øjeblik, at den fuldstændige frelse bliver dig tilbudt, og det er i dette selvsamme øjeblik, at du kan modtage den. Dette er stadigvæk dit eneste ansvar. Forsoning kan sidestilles med den fuldstændige flugt fra fortiden og en fuldstændig mangel på interesse i fremtiden. Himlen er her. Der findes ikke noget andet sted. Himlen er nu. Der findes ikke nogen anden tid. Ingen lære, der ikke fører til dette, kan have Guds læreres interesse. Alle former for tro vil stile imod dette, hvis de bliver korrekt fortolket. På denne måde kan det siges, at deres sandhed ligger i deres anvendelighed. Enhver tro, der fører til fremdrift, bør æres. Dette er det eneste kriterium, som dette kursus kræver. Intet andet end dette er nødvendigt.
Næste Kapitel Indhold