Manual 1 25. ER OVERNATURLIGE EVNER ØNSKELIGE? Næste Kapitel Indhold
1) Svaret på dette spørgsmål er meget lig med det foregående. Der er selvfølgelig ingen »unaturlige« kræfter, og det er selvfølgelig blot en opfordring til magien om at fremstille en kraft, som ikke eksisterer. Det er imidlertid ligeså indlysende, at hvert individ har mange evner, som han ikke er klar over. Som hans bevidsthed forøges, kan han sagtens udvikle evner, der synes ret overraskende for ham. Dog kan intet af det, som han kan, blot nogenlunde sammenlignes med den frydefulde overraskelse, det er at huske, Hvem han er. Lad al hans lærdom og alle hans evner blive rettet imod denne ene store og endelige overraskelse, og han vil ikke stille sig tilfreds med at lade sig forsinke af de små, der måske kommer til ham undervejs.
2) Der er bestemt mange »overnaturlige« evner, der passer ind i dette kursus. Kommunikation er ikke begrænset til den lille mængde kanaler, som verden genkender. Hvis det var sådan, ville der ikke være megen ide i at undervise i frelsen. Det ville være umuligt at gøre dette. De begrænsninger, som verden sætter på kommunikation, er de største barrierer imod den direkte erfaring med Helligånden, Hvis Tilstedeværelse er konstant., og Hvis Stemme er tilgængelig, hvis det ikke var for hørelsen. Disse begrænsninger er opstået af frygt, for uden dem ville de mure, der omgiver alle adskilte steder i verden, falde sammen ved den hellige klang af Hans Stemme. Den, der overskrider disse grænser på nogen måde, er blot ved at blive mere naturlig. Han gør ikke noget specielt, og der er ingen magi i hans bedrifter.
3) Disse tilsyneladende nye evner, der kan samles op henad vejen, kan være meget nyttige. Når de overlades til Helligånden og anvendes under Hans ledelse, er de værdifulde undervisningshjælpemidler. Overfor dette er spørgsmålet om, hvordan de opstår, irrelevant. Den eneste vigtige overvejelse er, hvordan de bliver brugt. Hvis de opfattes som mål i sig selv, hvordan dette end gøres, vil det forsinke fremskridtet. Ej heller ligger deres værdi i at bevise noget som helst; præstationer fra fortiden, usædvanlig forbindelse med det »usete«, eller »specielle« Guds gaver. Gud uddeler ikke nogen specielle fordele, og ingen har evner, som ikke er åbne for alle. Kun med magiske tricks kan man »demonstrere« specielle evner.
4) Intet ægte benyttes til bedrag. Helligånden kan ikke bedrage, og Han kan kun benytte ægte muligheder. Det, der bruges til magi, er ikke brugbart for Ham. Men det, Han benytter, kan ikke bruges til magi. Der ligger imidlertid en speciel tiltrækning ved usædvanlige evner, som kan være mærkeligt fristende. Her er styrker, som Helligånden ønsker og har behov for, men egoet ser i disse samme styrker en chance for at forherlige sig selv. Styrke vendt til svaghed er virkelig en tragedie. Men det, der ikke gives til Helligånden, gives til svagheden, for det, der holdes borte fra kærligheden, må gives til frygten, og vil blive frygtelig i sine konsekvenser.
5) Selv de, der ikke mere sætter pris på denne verdens materielle ting, kan stadig blive bedraget af »overnaturlige« evner. Når investeringerne er blevet trukket tilbage fra denne verdens materielle gaver, er egoet alvorligt truet. Det kan stadig være stærk nok til at komme til kræfter under denne nye fristelse til at genvinde styrke gennem falskhed. Mange har ikke gennemskuet egoets forsvar her, selvom det ikke er særlig klogt. Men, når der tilstedes endnu et ønske om at lade sig bedrage, bliver bedraget gjort let tilgængeligt. Nu er »kraften« ikke længere en ægte evne og kan ikke benyttes troværdigt. Det er næsten uafvendeligt, medmindre den enkelte ændrer sin mening om formålet med det, at han vil afstive sine »kræfters« usikkerhed med stadig stigende bedrag.
6) Enhver evne, som nogen udvikler, besidder potentialet for godhed. Der er ingen undtagelse til dette. Og jo mere usædvanlig og uventet kraften er, jo større dens potentielle anvendelighed. Frelsen har brug for alle evner, for det, som verden ønsker at ødelægge, ønsker Helligånden at genskabe. »Overnaturlige« evner har været brugt til at kalde på djævelen, hvilket blot betyder at styrke egoet. Men her er der også en stor håbets og helbredelsens kanal i Helligåndens tjeneste. De, der har udviklet »overnaturlige« evner, har simpelthen sluppet nogle af de begrænsninger, som de lagde på deres sind. Det kan kun føre til yderligere begrænsninger, som de lægger på sig selv, hvis de benytter deres øgede frihed til endnu større frihedsberøvelse. Helligånden har behov for disse gaver, og dem, der tilbyder dem til Ham og til Ham alene, vil føle Kristi taknemlighed i deres hjerter og synet af Hans hellighed tæt på sig.
Næste Kapitel Indhold