Manual 1 6. ER HELBREDELSE SIKKER? Næste Kapitel Indhold
1) Helbredelse er altid sikker. Det er umuligt at lade illusionerne møde sandheden for derefter at beholde illusionerne. Sandheden demonstrerer, at illusionerne ikke har nogen værdi. Guds lærer har set korrektionen af sine fejl i klientens sind, idet han genkender det, som det er. Idet han har accepteret Forsoningen for sig selv, har han også accepteret den for klienten. Men hvad om klienten bruger sygdom som en måde at leve på, idet han tror, at helbredelse er vejen til døden? Hvis det er sådan, kan en pludselig helbredelse fremkalde en intens depression og en fornemmelse af tab, der er så dyb, at klienten kunne forsøge at tage sit eget liv. Idet han intet har at leve for, kan han finde på at bede om døden. Helbredelsen må vente for at beskytte ham.
2) Helbredelse må altid træde til side, når den ville blive opfattet som en trussel. I det øjeblik den er ønsket, er den der. Hvor der ydes helbredelse, vil den blive modtaget. Og hvad er tiden i forhold til Guds Gaver? I teksten har vi mange gange henvist til gavernes lagerhal, der venter på at blive uddelt ligeligt til givere og modtagere af Guds Gaver. Ikke en går tabt, for de kan kun forøges. Ingen Guds lærer skulle føle skuffelse, når han har tilbudt helbredelse, og den ikke ser ud til at blive modtaget. Det er ikke hans opgave at bedømme, hvornår hans gave skal modtages. Lad ham være sikker på, at den er blevet modtaget og stole på, at den bliver modtaget, når den genkendes som en velsignelse og ikke en forbandelse.
3) Det er ikke Guds læreres funktion at bedømme resultatet af deres gaver. Det er blot deres funktion at give dem. Når de først har gjort dette, har de også givet resultatet, for den er en del af gaven. Ingen kan give, hvis han er bekymret for resultatet af at give. Dette er en begrænsning på dette at give i sig selv, og hverken giveren eller modtageren ville da have gaven. Tillid er en vigtig del af at give; ja faktisk er det den del, der gør det muligt at dele, den del, der garanterer, at giveren ikke taber på det men får noget. Hvem giver en gave for så at forblive ved den for at sikre, at den bliver brugt på en måde, som giveren finder passende? Dette er ikke at give men at fængsle.
4) Det er opgivelsen af alle bekymringer i forhold til gaven, der gør den til en virkelig gave, og det er tilliden, der gør det muligt at give i sandhed. Helbredelse er den ændring af sindet, som Helligånden søger at opnå i klientens sind for ham, og det er Helligånden i giverens sind, der giver gaven til ham. Hvordan skulle den kunne gå tabt? Hvordan skulle den kunne være uden virkning? Hvordan skulle den kunne være spildt? Guds skatkammer kan aldrig være tomt. Og om blot en gave manglede, ville det ikke være fuldt, og dog er dets fyldthed garanteret af Gud. Hvilken bekymring kan en Guds lærer da have om udkommet af sine gaver? Givet af Gud til Gud, hvem kan da modtage mindre end alt i denne hellige udveksling?
Næste Kapitel Indhold