Manual 2 4. SAND PERCEPTION - VIDEN Næste Kapitel Indhold
1) Den verden, du ser, er en illusion om en verden. Gud skabte den ikke, for det Han skaber, må være evigt som Han Selv. Men der er intet af det, du ser i verden, som vil vare evigt. Nogle ting vil i tid vare lidt længere end andre. Men den tid kommer, da alle synlige ting vil få en ende.
2) Kroppens øjne er derfor ikke midlet, hvorved den virkelige verden kan ses, for de illusioner, de ser på, må føre til flere virkeligheds-illusioner, og det er netop, hvad de gør. For alt det, de ser, vil ikke alene ikke vare, men beskæftiger sig med tanker om synd og skyld. Medens alt, som Gud har skabt, for altid er uden synd og derfor for altid er uden skyld.
3) Viden er ikke lægemidlet mod falske perceptioner, for da de befinder sig på et andet plan, kan de aldrig mødes. Den eneste mulige korrektion af falsk perception kan kun være sand perception. Den vil ikke vare, men for den tid, den varer, kommer den for at helbrede. For sand perception er et middel med mange navne. Tilgivelse, frelse, Forsoning, sand perception, alle er de det samme. De er begyndelsen, der har det formål at føre til Enhed langt ud over sig selv. Sand perception er midlet, hvorved verden frelses fra synd, for synd eksisterer ikke. Og det er dette, som sand perception ser.
4) Verden står som en blok foran Kristi Åsyn, men sand perception ser på den, som er den ikke andet end et skrøbelig slør, så let fordrevet, at den kun kan eksistere i et øjeblik. Den ses endelig kun for det, den er, og nu kan den ikke undgå at forsvinde, for nu er der en tom plads, der er rengjort og klar. Hvor man før så ødelæggelse, ses nu Kristi Åsyn, og i dette øjeblik glemmes verden, medens tiden også er slut for altid, medens verden snurrer ind i intetheden, hvor den kom fra.
5) En tilgivet verden kan ikke vare. Det var jo kroppenes hjem. Men tilgivelsen ser forbi kroppe. Det er dens hellighed; det er sådan, den helbreder. Kroppenes verden er syndens verden, for kun der, hvor der er kroppe, er synd mulig. Fra synden kommer skylden, så sikkert som tilgivelsen fjerner al skyld, og når al skyld er borte, hvad er der da tilbage til at holde en adskilt verden på plads? For sted er også borte sammen med tid. Kun kroppen får verden til at se virkelig ud, for da den er adskilt, kunne den ikke forblive der, hvor adskillelse er en umulighed. Tilgivelsen beviser, at det er umuligt, da den ikke ser den, og det, du ønsker at glemme, vil ikke være forståeligt for dig, ligesom dens tilstedeværelse engang var din vished.
6) Det er skiftet, som sand perception bringer: Det, der blev projiceret ud, ses indeni, og der lader tilgivelsen det forsvinde. For det er der, at alteret for Sønnen er sat op, og der bliver hans Far husket. Her bliver alle illusioner bragt til sandheden og lagt på alteret. Hvad, der ses udenfor, må ligge på den anden side tilgivelsen, for det synes for altid at være syndefuldt. Hvor er håbet, medens synden ses som værende udenfor? Hvilket lægemiddel kan skylden forvente? Men set inde i sindet, ligger skylden og tilgivelsen sammen for et øjeblik, side om side på alteret. Der bliver da til sidst sygdommen og dens eneste lægemiddel forenet i en eneste helbredende klarhed. Gud er kommet for at kræve, hvad der er Hans. Tilgivelsen er fuldstændig.
7) Og nu kommer Guds viden, uforanderlig, vis, ren og fuldstændig forståelig, ind i sit rige. Perception er borte, både sand og falsk. Tilgivelse er borte, for dens arbejde er gjort, og borte er også kroppene i det strålende lys på alteret til Guds Søn. Gud ved, at det er Hans Eget, fordi det er hans, og her forenes de, for her har Kristi Åsyn strålet tidens sidste øjeblik bort, og nu sker den sidste opfattelse af verden uden formål og uden årsag. For hvor, Guds erindring endelig er kommet, er der ingen rejse, ingen tro på synd, ingen vægge, ingen kroppe, og skylden og dødens hårde påberåbelse er for evig gjort tavs.
8) Oh mine brødre, hvis bare I vidste, hvilken fred, der vil indhylde Jer og bevare Jer sikkert og rent og kærligt i Guds Sind, ville I styrte afsted for at møde Ham, hvor Hans alter er. Velsignet være Jeres navn og Hans, for de er forenet her på dette hellige sted. Her bøjer Han Sig ned for at løfte dig op til Sig, ud af illusionen og ind i helligheden; ud af verden og ind i evigheden; ud af al frygt og givet tilbage til kærligheden.
Næste Kapitel Indhold