Manual 4 Afsnit - VI. Tilgivelse er helbredelse
Ret-sindethed Næste Kapitel Indhold

Når vi tilgiver, beder vi altså ikke om, at andre mennesker, situationer eller begivenheder m.m. udenfor os selv skal ændres, at "du lader være med at trykke tandpastatuben flad". Når vi kontakter Helligånden, beder vi derimod om at få helbredt vort eget sinds forkvaklede billede af f.eks. et andet menneske, begivenhed eller situation. Lidt efter lidt træder vi dermed ind i ret-sindethed og finder en lykke og fred, vi aldrig troede, vi kunne opnå.

Ligesom vore angreb på andre "beviser" for os, at vi selv er skyldige, således viser vor tilgivelse, at der må være noget godt i os. Med andre ord finder vi den sande betydning af ordet selvværd, for som Kurset siger, kommer vor opfattelse af selvværd fra udvidelsen af vore kærlige tanker[91].

Sand tilgivelse er en meget stor udfordring for os, hvorfor de fleste mennesker også har vanskeligt ved det. Og ikke uden grund, for det at se på vor egen skyld er en så rædselsvækkende oplevelse for egoet, at det da også ville være plat umuligt for os, hvis ikke vi havde en kraft udenfor egoets system - Gud, Jesus, Helligeånden - som vi ved altid elsker og beskytter os. Vi bliver nødt til at have blot en lille smule tillid til at de findes, at de hjælper os og elsker os under alle forhold[125]. Men Helligånden beder os heller ikke om andet, end denne lille smule tillid, at vi viser blot en "lille villighed"[98] til at ændre vort eget sind.
At tilgive medfører en transformation på et dybt niveau, som for de fleste af os synes at tage meget lang tid. Tilgivelse er imidlertid det eneste, som kan nå ud over overfladiske og midlertidige forandringer og bibringe os en ægte og vedvarende lykke

Vi bliver ikke mere fredfyldte og lykkelige, hvis det lykkes os at tigge, manipulere eller true en anden til at lade være med at trykke tandpastatuben flad. Som vi har set, forstærker dette kun vores skyld. Indre fred og lykke finder vi kun ved at ændre vort sind - vore egne private, selvretfærdige regler[K] - på en sådan måde, at vi er lige lykkelige om tuben er krøllet, flad, rund eller firkantet.
I begyndelsen er det meget let at tro, at der er himmelvid forskel på en tandpastatube og de "alvorlige problemer", vi slås med i vor dagligdag - for ikke at tale om alle "rædselerne", vi hver dag får serveret via radio, aviser og TV. Men tro det eller ej, når vi begynder at praktisere sand tilgivelse, når vi begynder at ændre vort sind, opdager vi til vor egen forbløffelse, at der absolut ingen forskel er.

Tilgivelse er ikke en isoleret fritidsbeskæftigelse. Så længe vi er på jorden er det, ifølge Kurset, vor eneste funktion[41] og vort formål med at være her. Gennem vort tilgivelsesarbejde lærer vi selv - og vi lærer andre - at vi alle er ét, at vi ikke er adskilte, at ingen af os klarer vejen tilbage, før end vi alle klarer den. Tilgivelse viser os på et helt praktisk niveau, at alt det vi ser som forhindringer på vor vej Hjem, ikke er andet end vore egne hallucinationer. For ved ganske enkelt at ændre vort sind gennem tilgivelse, kommer vi til at se en del af Himlen i alt og alle.

If you knew Who walks beside you on the way that you have chosen, fear would be impossible.

Afsnit Næste Kapitel Indhold