Kapitel: 24 DET SPECIELLES MÅL
Afsnit - V. Kristus i dig Næste
1. Kristus i dig er meget stille. Han ser på det, Han elsker, og kender det som Sig Selv. Og således glæder Han sig over det, Han ser, for Han ved, at det er ét med Ham og med Hans Fader. Det specielle glæder sig også over det, det ser, selv om det ikke er sandt. Men det, du søger, er en kilde til glæde, som du opfatter det. Det, du ønsker dig, er sandt for dig. Det er ej heller muligt, at du kan ønske dig noget, og ikke have tilliden til, at det er sådan. Ønsket virkeliggør, lige så sikkert, som viljen skaber. Et ønskes magt fastholder illusioner, lige så stærkt, som kærligheden udvider sig selv. Undtaget det faktum, at det ene bedrager, og den anden helbreder.
2. Der findes ikke nogen som helst drøm om det specielle, hvor du ikke kommer til at lide under din egen forbandelse, hvor meget dens skikkelse end skjuler og gemmer sig, Hvor dejlig den end måtte se ud, hvor yndigt den end tilbyder dig et håb om fred og undslippelsen fra smerte. I drømme byttes virkning og årsag om, for her tror den, der laver drømmen, at det, han lavede, faktisk sker for ham. Han er ikke klar over, at han tog en tråd herfra, en smule derfra og vævede et billede ud af ingenting. For enkeltdelene passer ikke sammen, og helheden yder ikke noget til enkeltdelene for at give dem mening.
3. Hvor kunne din fred komme fra om ikke fra tilgivelsen? Kristus i dig ser kun på sandheden og ser ingen fordømmelse, som kunne have brug for tilgivelsen. Han er i fred, fordi han ikke ser nogen synd. Identificer dig med Ham, og hvad har Han da, som du ikke har? Han er dine øjne, dine ører, dine hænder, dine fødder. Hvor milde er ikke de syn, som Han ser, de lyde, Han hører. Hvor smuk er ikke Hans hånd, som holder Sin broders, og hvor kærligt går Han ikke ved hans side, idet Han viser ham, hvad han kan se og høre, og hvor han intet kan se, og hvor ingen lyd høres
4. Men lad det specielle lede hans vej, og du vil følge den. Og begge vil gå i fare, idet de hver for sig er opsat på at føre den anden til en navnløs klippekant og kaste ham ud over den, i de synsløses mørke skov, uoplyst af de små glimt, som et øjeblik gnistrer fra syndens ildflue og derpå går ud. For hvad andet kan det specielle glæde sig over end at dræbe? Hvad andet søger det end synet af døden? Hvor fører det hen om ikke til ødelæggelsen? Men tro ikke, at det så på din broder eller hadede ham, før det så på og hadede dig. Den synd dets øjne så i ham og elskede at betragte, så det i dig og ser det stadig på med glæde. Men er det glæde at se på forfald og vanvid og at tro, at denne smuldrende ting, med kød, som allerede har løsnet sig fra benet og med synsløse huller til øjne, er lig med dig?
5. Glæd dig over, at du ikke har nogen øjne at se med, ingen ører at høre med og ingen hænder til at holde med og ej heller fødder, som du skal lede. Vær du glad for, at kun Kristus kan låne dig Hans, når du har brug for dem. De er lige så meget illusioner, som dine er. Og dog gives de en anden styrke, som deres formål giver dem, fordi de tjener et andet formål. Og det, de ser og hører og holder og leder, gives lys, så du kan lede, som du selv blev ledt.
6. Kristus i dig er meget stille. Han ved, hvor du er på vej hen og Han fører dig derhen i mildhed og velsignelse hele vejen. Hans Kærlighed til Gud erstatter al den frygt, som du troede du så i dig selv. Hans hellighed viser dig Ham Selv i ham, hvis hånd du holder, og som du fører til Ham. Og det, du ser, er som dig selv. For hvad andet end Kristus er der at se og høre og elske og at følge efter hjem? Han så først på dig og så, at du ikke var fuldendt. Og derfor ledte Han efter din fuldendelse i hver eneste levende ting, som Han ser og elsker. Og søger det stadig, så hver enkelt kan tilbyde dig Guds Kærlighed.
7. Dog er Han stille, for Han ved, at kærligheden er i dig nu, og at den holdes sikkert i dig af den samme hånd, som fastholder din broders i din. Kristi hånd holder alle Hans brødre i Ham Selv. Han giver dem klarsynet i stedet for deres synsløse øjne og synger til dem om Himlen, så deres ører ikke mere kan høre krigens og dødens lyde. Han rækker igennem dem, idet Han holder Sin hånd fremstrakt, så alle kan velsigne enhver levende ting og se deres hellighed. Og Han glæder sig over, at disse syn er dine, som du kan se på sammen med Ham og dele Hans glæde. Han tilbyder Sin fuldendte mangel på det specielle til dig, så du kan frelse alle levende ting fra døden, idet du modtager livets gave fra hver enkelt, som din tilgivelse tilbyder til dit Selv. Synet af Kristus er det eneste, som kan ses. Kristi sang er det eneste, der kan høres. Kristi hånd er den eneste, som kan holdes. Der findes ingen anden vej, end den, du går med Ham.
8. Du, som ville være tilfreds med det specielle og søge frelsen i krigen med kærligheden, overvej dette: Himlens Hellige Herre er Selv kommet ned til dig for at tilbyde dig din egen fuldendelse. Det, som er Hans, er dit, for Hans Egen fuldendelse ligger i Han Som aldrig Ville at være uden Sin Søn, kunne aldrig ønske, at du skulle være broderløs. Og ville Han give dig en broder, som ikke var lige så fuldendt, som du selv, og lige så lig med Ham i hellighed, som du må være?
9. Der må være tvivl, før der kan være konflikt. Og enhver form for tvivl må være om dig selv. Kristus har ingen tvivl, og Hans ro kommer af Hans sikkerhed. Han ville bytte al sin sikkerhed med al din tvivl, hvis du er enig i, at Han er et med dig, og at denne enhed er endeløs, tidløs, og inden for din rækkevidde, fordi dine hænder er Hans. Han er i dig, og dog går Han ved din side og foran dig, idet Han leder dig på den vej, som Han må gå for at finde Sin Egen fuldendthed. Hans stilhed bliver til din sikkerhed. Og hvor er tvivlen henne, når sikkerheden er kommet?
Næste Afsnit Kapitel