Kapitel: 24 DET SPECIELLES MÅL
Afsnit - VI. Frelsen fra frygten Næste
1. Verden er stille overfor din broders hellighed, og freden sænker sig over den i en mildhed og velsignelse så fuldendt, at der ikke bliver et eneste spor af konflikt tilbage, som kan jage dig i nattens mørke. Han er din frelser fra drømmene om frygt. Han er den, der helbreder dig for din offerfølelse og din frygt for, at det du har, vil blive spredt for vinden og blive til støv. Forsikringen om, at Gud er her, er i ham og nu hos dig. Så længe han er, hvad han er, kan du være sikker på, at Gud kan kendes og vil blive kendt for dig. For Han kunne aldrig forlade Sin Egen skabelse. Og tegnet på, at det er sådan, ligger i din broder, og det bliver tilbudt til dig for, at al din tvivl, om dig selv kan forsvinde overfor hans hellighed. Se Guds skabelse i ham. For hans Fader venter i ham på din accept af, at Han skabte dig som en del af Sig Selv.
2. Uden dig ville der være en mangel i Gud, en ufuldendt Himmel, en søn uden en Fader. Der kunne da ikke være noget univers og ingen virkelighed. For det Gud vil, er helt og en del af Ham, fordi Hans Vilje er ét. Der findes ikke noget levende, som ikke er en del af Ham, og intet er, som ikke er levende i Ham. Din broders hellighed viser dig, at Gud er ét med ham og med dig; det, han har, er dit, fordi du ikke er adskilt fra ham og ej heller fra hans Fader.
3. Intet går tabt for dig i hele universet. Intet af det, som Gud skabte, har Han undladt kærligt at lægge foran dig, så det er dit i evigheden. Og ingen Tanke i Hans Sind er udenfor dit. Det er Hans Vilje, at du deler Hans Kærlighed til dig med Ham, og ser dig selv lige så dejlig, som Han opfattede dig, før verden begyndte, og som Han stadig kender dig. Gud ændrer ikke mening om Sin Søn med omstændighedernes skiften, som ikke har nogen mening i evigheden, hvor Han bor, og hvor du bor sammen med Ham. Din broder er, som Han skabte ham. Og det er dette, som frelser dig fra en verden, som Han ikke skabte.
4. Glem ikke, at det eneste, som hele verden er til for, er at helbrede Guds Søn. Det er det eneste formål, som Helligånden ser i den og derfor det eneste, som den har. Du vil ikke kende hverken Faderen eller dig selv, før du ser helbredelsen af Sønnen, som det eneste du ønsker, at verden, tiden og al fremtræden skal opnå. For du vil bruge verden til det, som ikke er dens formål, og vil ikke undslippe dens love om vold og død. Men dog er det dig givet at være hinsides alle dens love på enhver måde og under alle forhold at opfatte det, som ikke er tilstede i enhver fristelse og i enhver tro på, at Guds Søn kan føle smerte, fordi han ser sig selv, som han ikke er.
5. Se på din broder, og se i ham hele den venden på hovedet af alle de love, der ser ud til at herske over verden. Se din egen frihed i hans, for sådan er det. Lad ikke det specielle i ham skjule sandheden i ham, for du vil ikke undslippe en eneste af de dødens love, som du binder ham til. Og hvis du blot ser en eneste synd i ham, holder den Jer begge i helvede. Men hans fuldendte syndefrihed vil sætte Jer begge fri, for helligheden er fuldstændig uvildig, med kun en eneste dom over alt, hvad den ser på. Og den udtales ikke gennem sig selv, men gennem den Stemme„ som taler for Gud i alt, som lever, og som deler Hans Væren.
6. Det er Hans syndefrihed, som øjne, der kan se, ser på. Det er Hans dejlighed, som de ser i alle ting. Og det er Ham, de søger efter overalt, og finder hverken noget syn, sted eller tidspunkt, hvor Han ikke er tilstede. Den skinnende erindring om Ham, Som din broder lever i og du sammen med ham, er sat i din broders hellighed, den fuldendte ramme om din frelse og verdens. Lad ikke dine øjne blindes af det specielles slør, som gemmer Kristi åsyn for ham og ligeledes for dig. Og lad ikke længere frygten for Gud holde det syn borte fra dig, som det var meningen, at du skulle se. Din broders krop viser dig ikke Kristus. Han er tydeliggjort gennem hans hellighed.
7. Vælg da enten hans krop eller hans hellighed, som det du ønsker at se, og det, du vælger, er det, du vil se. Dog vil du vælge i utallige situationer og igennem tiden, som ikke synes at have nogen ende, indtil sandheden bliver dit valg. For evigheden vindes ikke gennem endnu en fornægtelse af Kristus i ham. Og hvor er din frelse, hvis han kun er en krop? Hvor er din fred om ikke i hans hellighed? Og hvor er Gud Selv, om ikke i den del af Ham, som Han satte til evig tid i din broders hellighed, så du kunne se sandheden om dig selv, endelig fremstillet på en måde, som du genkendte og forstod?
8. Din broders hellighed er sakramentet for dig og velsignelsen af dig. Hans fejl kan ikke tilbageholde Guds velsignelse fra ham, eller fra dig, som ser ham i sandhed. Hans fejltagelser kan skabe forsinkelser, som det er dig givet at fjerne fra ham, så begge kan afslutte en rejse, der aldrig begyndte, og som ikke har behov for en afslutning. Det, som aldrig var, er ikke en del af dig. Men du vil tro, at det er det, indtil du erkender, at det ikke er den del af ham, som står ved din side. Han er dit spejl, hvori du ser den fordømmelse, som du har pålagt Jer begge. Kristus i dig ser hans hellighed. Det specielle ved dig ser hans krop og ser ikke ham.
9. Se ham for det, han er, så din forløsning ikke varer længe. En meningsløs vandren omkring uden formål og uden at opnå noget som helst, er det eneste, som det andet valg kan tilbyde dig. Den formålsløse funktion, som aldrig bliver opfyldt, vil jage dig, mens din broder sover, indtil det, som er din opgave, er blevet gjort, og han genopstår fra fortiden. Den, som fordømte sig selv og dig også, bliver givet til dig, så du kan frelse ham fra forbandelsen sammen med dig selv. Og begge skal se Guds glorværdighed i Hans Søn, som du fejlagtigt så som kød, og bundet til love, som overhovedet ikke har nogen magt over ham.
10. Ville du ikke glædeligt erkende, at disse love ikke er for dig? Så se heller ikke ham som en fange af dem. Det kan ikke være tilfældet, at det, som hersker over en del af Gud, ikke gælder for resten. Du sætter dig selv under de love, som du ser, hersker over ham. Tænk da på, hvor stor Guds Kærlighed til dig må være, når Han har givet dig en del af Sig Selv, for at du kan frelse det fra smerten og give dig lykke. Og tvivl aldrig på, at det specielle ved dig vil forsvinde for Guds Vilje, Som elsker hver en del af Sig Selv med denne samme kærlighed og omhu. Kristus i dig kan se din broder i sandhed. Ønsker du at beslutte dig imod den hellighed, som Han ser?
11. Det specielle er den funktion, som du gav dig selv. Det er udelukkende dit værk, selvskabt, uden noget behov, og uden forbindelse med noget som helst ud over kroppen. I dets øjne er du et adskilt univers, med magt nok til at bevare dig selv fuldendt i dig selv, med enhver indgang lukket imod uvedkommende og ethvert vindue tilskoddet imod lyset. Idet du altid følte dig angrebet og altid rasende med en vrede, som altid syntes at være fuldt ud retfærdiggjort, har du forfulgt dette mål med en årvågenhed, som du aldrig troede, du skulle give fra dig og en anstrengelse, som du aldrig troede, du ville holde op med. Og al den anstrengelse var for dette: Du ønskede, at det specielle skulle være sandheden.
12. Nu bliver du blot bedt om at forfølge et andet mål med langt mindre årvågenhed; kun med en lille anstrengelse og en anelse tid, og med Guds magt til at vedligeholde det og at sikre dets succes. Men det er den sidste af de to, som du finder mest vanskelig. »Ofringen« af selvet forstår du, og du finder da heller ikke denne omkostning for stor. Men den lille villighed, et nik til Gud, en hilsen til Kristus i dig selv, finder du for vanskelig og kedelig en byrde, for tung at bære. Dog bedes der ikke om noget offer eller om nogen anstrengelse for at hengive sig til sandheden, som Gud etablerede den, og al Himlens og sandhedens magt gives for at sikre midlet til at garantere målets opnåelse.
13. Du, som mener, det er nemmere at se din broders krop end hans hellighed, vær sikker på, at du forstår, hvad der foretog denne bedømmelse. Her høres det specielles stemme tydeligt, idet det dømmer imod Kristus og fremsætter det formål for dig, som du kan opnå, og det, du ikke kan gøre. Glem ikke, at denne dom må rette sig efter, hvad du gør med den som din allierede. For det, du gør gennem Kristus, kender den ikke til. For Ham er der overhovedet ingen fornuft i denne dom, for kun det, som Hans Fader Vil, er muligt, og Han kan ikke se noget andet alternativ. Din fred udspringer af Hans mangel på konflikt. Og midlerne til den anstrengelsesløse opnåelse deraf og til hvilen kommer af Han formål.
Næste Afsnit Kapitel