Kapitel: 4 EGOETS ILLUSIONER
Afsnit - VI. Guds belønning Næste
1. Egoet genkender ikke den virkelige kilde til »trussel«, og hvis du forbinder dig med egoet, forstår du ikke situationen, som den er. Kun din troskab mod det, giver egoet nogen magt over dig. Jeg har talt om egoet, som om det var en separat ting, der handlede på egen hånd. Dette var nødvendigt for at overbevise dig om, at du ikke sådan uden videre kan affærdige det, og at du må være klar over, hvor meget af din tænkning er ego-rettet. Vi kan imidlertid ikke bare lade det forblive sådan, eller du vil betragte dig selv som i en nødvendig konflikt, så længe du er her, eller så længe du tror, at du er her. Egoet er ikke mere end en del af det, du tror om dig selv. Dit andet liv er fortsat uden afbrydelse, og har været og vil altid være upåvirket af dine forsøg på at løsrive det.
2. I læreprocessen for at undslippe illusionerne må du aldrig glemme din gæld til din broder. Det er den samme gæld, du skylder mig. Så snart du handler egoistisk imod en anden, bortkaster du det nådefulde i din gæld og den hellige perception, som den ville fremkalde. Begrebet »hellig« kan bruges her, fordi du kommer så tæt på viden, som det er muligt i perceptionen, når du lærer, hvor meget du står i gæld til hele Sønneforholdet, som inkluderer mig. Afstanden er da så lille, at viden nemt kan flyde over den og afskaffe den for altid.
3. Endnu har du meget lidt tillid til mig, men den vil vokse, som du oftere og oftere vender dig til mig i stedet for til dit ego for hjælp. Resultaterne vil overbevise dig om, at dette valg er det eneste fornuftige, du kan gøre. Ingen, der lærer fra erfaringen, at det ene valg bringer fred og glæde medens et andet bringer kaos og ulykke, behøver yderligere overtalelse. At lære gennem belønning er mere effektivt end at lære gennem smerte, for smerte er en egoillusion og kan aldrig indgive mere end en midlertidig effekt. Guds belønning er imidlertid øjeblikkelig genkendelig som evig. Siden denne erkendelse bliver gjort af dig og ikke af egoet, etablerer denne erkendelse, at du og dit ego ikke kan være identiske. Du tror måske, at du allerede har accepteret denne forskel, men du er endnu overhovedet ikke overbevist. Det faktum, at du mener, du må undslippe egoet, beviser netop dette; men du kan ikke undslippe egoet ved at ydmyge dig for det, eller kontrollere det eller straffe det.
4. Egoet og ånden kender ikke hinanden. Det adskilte sind kan ikke bevare adskillelsen uden ved fortsat adskillelse. Når det har gjort det, fornægter det enhver naturlig impuls, ikke fordi egoet er en separat ting, men fordi du ønsker at tro, at du er. Egoet er et værktøj til at fastholde denne tro, men det er stadig din beslutning om at benytte dette værktøj, der gør det muligt for det at overleve.
5. Hvordan kan du lære nogen værdien af noget, som han frivilligt har smidt væk? Han må have kastet det bort, fordi han ikke værdsatte det. Du kan kun vise ham, hvor dårligt han har det uden det, for langsomt at bringe det nærmere, så han kan lære, hvordan hans elendighed forsvinder, som han nærmer sig til det. Dette lærer ham at forbinde sin elendighed med dets fravær og det modsatte af elendighed med dets tilstedeværelse. Det bliver langsomt værdifuldt, som han ændrer sin mening om dets værdi. Jeg forsøger at lære dig at forbinde elendighed med egoet og glæde med ånden. Du har lært dig selv det modsatte. Du har stadig et frit valg, men kan du virkelig ville egoets belønninger, når du kan se Guds belønninger?
6. Min tillid til dig er større end din til mig lige i øjeblikket, men det vil ikke altid være sådan. Din opgave er meget enkel. Du bliver bedt om at leve sådan, at du demonstrerer, at du ikke er et ego, og jeg vælger ikke Guds kanaler fejlagtigt. Den Hellige deler min tillid og accepterer mine Forsoningsbeslutninger, for min vilje er aldrig ude af trit med Hans. Jeg har før sagt, at jeg leder forsoningen. Det er kun, fordi jeg fuldendte min del i din som menneske og kan nu fuldende den gennem andre. Mine udvalgte kanaler kan ikke fejle, for jeg låner dem min styrke, så længe deres egen er for lidt.
7. Jeg vil følge dig til Den Hellige, og gennem min perception kan Han slå bro over den lille afstand. Din taknemlighed overfor din broder er den eneste gave, jeg ønsker mig. Jeg vil bringe den til Gud for dig, idet jeg ved, at dette at kende din bror er at kende Gud. Hvis du er taknemlig overfor din bror, er du taknemlig overfor Gud, for det Han skabte. Igennem din taknemlighed kommer du til at kende din broder, og et eneste øjebliks genkendelse gør alle til dine brødre, da hver og en af dem er af din Fader. Kærligheden overvinder ikke alt, men den sætter alle ting på deres rette plads. Fordi du er Guds Kongerige, kan jeg lede dig tilbage til dine egne skabelser. Du genkender dem ikke nu, men det, der er blevet adskilt, er der stadig.
8. Som du nærmer dig en broder, nærmer du dig mig, og som du trækker dig tilbage fra ham, trækker du dig tilbage fra mig. Frelsen er et samarbejdsprojekt. Det kan ikke gennemføres med succes af dem, der udskiller sig fra Sønneforholdet, for da udskiller de sig fra mig. Gud kommer kun til dig, som du giver Ham til dine brødre. Lær af dem først, og du vil være klar til at høre Gud. Det er, fordi kærlighedens funktion er et.
Næste Afsnit Kapitel