<103 104 Jeg søger kun det, der i sandhed tilhører mig 105> english Youtube
1. Dagens idé fortsætter med den tanke, at glæde og fred ikke kun er tomme drømme. De er din ret p.g.a. det, du er. De kommer til dig fra Gud, Som ikke kan undgå at give dig det, som Han Vil. Men der må være et sted, hvor Hans gaver kan modtages. De modtages ikke med glæde der, hvor et sind i stedet modtager de gaver, det selv lavede, hvor Hans hører hjemme, som erstatning for dem.
2. I dag vil vi fjerne alle meningsløse og hjemmelavede gaver, som vi har placeret på det hellige alter, hvor Guds gaver hører hjemme. Hans er de gaver, som virkelig er vore. Hans er de gaver, som vi arvede før tidens begyndelse, og som stadig vil være vore, når tiden er forsvundet ind i evigheden. Hans er de gaver, der er i os nu, for de er tidløse, og vi behøver ikke at vente på at få dem. De tilhører os i dag.
3. Derfor vælger vi at få dem nu, og vi ved at ved at vælge dem i stedet for dem, vi lavede, forener vi blot vor vilje med det, som Gud vil, og erkender det, der er det samme som at være ét. Vor længere øvelsesperiode i dag, de fem minutter hver time, som gives til sandheden for vor frelses skyld, bør begynde således:
Jeg søger kun det, der i sandhed tilhører mig, og glæde og fred er min arv.
Læg så verdens konflikter til side, som tilbyder andre gaver og andre mål, som er lavet af illusioner og bevidnet af dem, og som kun søges i en verden af drømme.
4. Alt dette lægger vi til side og søger i stedet for det, som i sandhed er vort, og vi beder om at måtte genkende det, som Gud har givet os. Vi klargør et helligt sted i vore sind foran Hans alter, hvor Hans gaver af fred og glæde bydes velkomne, og hvor vi kommer for at finde det, som blev os givet af Ham. Vi kommer i dag i tillid, bevidste om, at det som tilhører os i sandhed er det, som Han giver, og vi vil ikke bede om andet, for intet andet tilhører os i sandhed.
5. Således åbner vi i dag vejen for Ham, simpelthen ved at erkende, at Hans Vilje allerede er sket, og at glæde og fred tilhører os som Hans evige gaver. Vi vil ikke lade os selv miste dem af syne mellem de tidspunkter, hvor vi kommer for at søge efter dem, hvor Han har lagt dem. Vi vil huske denne påmindelse, så ofte som vi kan:
Jeg søger kun det, der i sandhed tilhører mig.
Guds gaver af glæde og fred er alt, hvad jeg ønsker.