<71 72 At have klagepunkter er et angreb på Guds plan for frelse 73> english

1. Medens vi har erkendt, at egoets plan for frelse er den modsatte af Guds, har vi endnu ikke understreget, at den er et aktivt angreb på Hans plan og et bevidst forsøg på at ødelægge den. I dette angreb tildeles Gud de egenskaber, som egentlig forbindes med egoet, medens egoet ser ud til at påtage sig Guds egenskaber.

2. Egoets fundamentale ønske er at erstatte Gud. Ja faktisk er egoet den fysiske legemliggørelse af dette ønske. For det er dette ønske, der synes at omslutte sindet med en krop og holde det adskilt og alene og ude af stand til at nå andre sind undtaget gennem den krop, der blev lavet for at fængsle det. Begrænsningen af kommunikation kan ikke være den bedste måde at fremme kommunikation på. Dog vil egoet have dig til at tro, at det er tilfældet.

3. Skønt forsøget på at bevare de begrænsninger, som kroppen påtvinger dig, er tydelig her, er det måske knapt så tydeligt, hvorfor dette at have klagepunkter er et angreb på Guds plan for frelse. Men lad os overveje, hvad det er for ting, du plejer at have klagepunkter om. Er de ikke altid forbundet med noget, som en krop gør? Et menneske siger noget, du ikke kan lide. Han gør noget, som irriterer dig. Han »afslører« sine fjendtlige tanker i sin opførsel.

4. Du beskæftiger dig her ikke med, hvad den person er. Tværtimod beskæftiger du dig udelukkende med det, han gør i kroppen. Du gør noget værre end at undlade at hjælpe ham med at befri sig for kroppens begrænsninger. Du prøver aktivt at holde ham fast i den ved at antage den for at være ham og bedømmer dem som et og det samme. Herved angribes Gud, for hvis Hans Søn kun er en krop, så må Han også være det. En skaber, der er fuldstændig ulig sin skabelse, er uforståelig.

5. Hvis Gud er en krop, hvad må Hans plan for frelse så være? Hvad kunne den være andet end døden? Ved at forsøge at præsentere Sig Selv som Forfatter til livet og ikke døden, er Han en løgner og bedrager fuld af falske løfter og tilbyder illusioner i stedet for sandheden. Kroppens tilsyneladende virkelighed gør dette billede af Gud temmelig overbevisende. Ja, faktisk, hvis kroppen havde været virkelig, ville det have været meget vanskeligt at undslippe denne konklusion, og ethvert klagepunkt, som du har, insisterer på, at kroppen er virkelig. Det overser fuldstændigt, hvad din broder er. Det understreger den overbevisning, at han er en krop og fordømmer ham for det. Og det påstår, at hans frelse må være døden, hvorpå det projiceres over på Gud og holder Ham ansvarlig for den.

6. Her på denne nøje forberedte arena, hvor vrede dyr søger hen efter bytte, og nåden ikke kan komme ind, kommer egoet for at redde dig. Gud lavede dig som en krop. O.K. Lad os acceptere dette og være glade. Som en krop lad dig ikke snyde for det, som en krop tilbyder. Tag den smule, du kan få. Gud gav dig ingenting. Kroppen er din frelser. Det er Guds død og din frelse.

7. Det er den universelle tro i den verden, som du ser. Nogle hader kroppen og forsøger at skade og ydmyge den. Andre elsker kroppen og forsøger at glorificere og ophøje den. Men når kroppen står i centrum af din egen opfattelse af dig selv, angriber du Guds plan for frelse og fremlægger dine klagepunkter mod Ham og Hans skabelse, så du ikke kan høre sandhedens Stemme og ønske Den velkommen som en Ven. Din udvalgte frelser indtager Hans plads i stedet for. Den er din ven; Han er din fjende.

8. I dag vil vi forsøge at standse disse sanseløse angreb på frelsen. Vi vil i stedet prøve at ønske den velkommen. Din omvendte perception har ødelagt dit sinds fred. Du har set dig selv i en krop og sandheden uden for dig, udelukket fra din bevidsthed af kroppens begrænsninger. Nu vil vi forsøge at se dette på en anden måde.

9. Sandhedens lys er i os, hvor det blev sat af Gud. Det er kroppen, der er udenfor os, og den er ikke vor bekymring. At være uden en krop er at være i vor naturlige tilstand. At erkende sandhedens lys i os selv er at erkende os selv, som vi er. At se vort Selv som adskilt fra kroppen er at slutte angrebet på Guds plan for frelse og i stedet for acceptere den. Og hvor end Hans plan accepteres, er den allerede fuldført.

10. Vort mål i den længere øvelsesperiode i dag er at blive bevidst om, at Guds plan for frelse allerede er fuldført i os. For at opnå dette mål må vi erstatte angreb med accept. Så længe vi angriber den, kan vi ikke forstå, hvad Guds plan med os er. Vi angriber derfor noget, som vi ikke genkender. Nu vil vi forsøge at lægge dømmekraften til side og spørge, hvad Guds plan med os er:
Hvad er frelsen, Fader? Jeg ved det ikke. Fortæl mig det, så jeg kan forstå det.
Derpå venter vi i stilhed på Hans svar. Vi har angrebet Guds plan for frelse uden at vente på at høre, hvad den går ud på. Vi har råbt vore klagepunkter så højt, at vi ikke har lyttet til Hans Stemme. Vi har brugt vore klagepunkter til at lukke vore øjne og til at tilstoppe vore ører.

11. Nu vil vi se og høre og lære. »Hvad er frelsen, Fader«? Spørg og du vil få svar. Søg og du vil finde. Vi spørger ikke mere egoet, hvad frelsen er, og hvor vi kan finde den. Vi spørger sandheden om det. Vær da sikker på, at svaret er sandt, p.g.a. Den, du spørger.

12. Så snart du føler din tillid svinde og dine håb om, at det skal lykkes, flakke og gå ud, gentag dit spørgsmål og din anmodning, idet du husker, at du spørger den uendelige Skaber af uendeligheden, Som skabte dig som Sig Selv:
Hvad er frelsen, Fader? Jeg ved det ikke. Fortæl mig det, så jeg kan forstå det.
Han vil svare. Vær fast besluttet på at lytte.

13. En eller måske to korte øvelsesperioder i timen er nok i dag, da de vil være noget længere end ellers. Disse øvelser skulle begynde således:
At have klagepunkter er et angreb på Guds plan for frelse. Lad mig i stedet for modtage den. Hvad er frelsen, Fader?
Vent så i ca. et minut i stilhed, helst med lukkede øjne, og lyt til Hans svar.