<72 73 Jeg vil, at der er lys 74> english
1. I dag overvejer vi den vilje, som du deler med Gud. Den er ikke det samme som egoets tomme ønsker, hvorfra mørke og intethed opstår. Den vilje, som du deler med Gud, har hele skabelsens magt i sig. Egoets tomme ønsker deles ikke med andre og har derfor overhovedet ingen magt. Dets ønsker er ikke tomme på den måde, at det ikke kan lave en verden af illusioner, som din tro kan være meget stærk på. Men de er tomme i den forstand, at de ikke kan skabe. De kan ikke skabe noget, som er virkeligt.
2. Tomme ønsker og klagepunkter er partnere eller samarbejdspartnere i at afbillede den verden, du ser. Egoets ønsker startede den, og egoets behov for klagepunkter, som er nødvendige for at kunne vedligeholde den, befolkede den med figurer, der synes at angribe dig og råbe på en »retfærdig« dømmekraft. Disse figurer bliver mellemmænd, som egoet ansætter til at handle med klagepunkter. De står imellem din bevidsthed og dine brødres virkelighed. Når du ser dem, kender du hverken dine brødre eller dit eget Selv.
3.Du mister din vilje i denne mærkelige tuskhandel, hvor skyld handles frem og tilbage, og hvor klagepunkterne vokser for hver handel. Kan en sådan verden være blevet skabt af den Vilje, Som Guds Søn deler med sin Fader? Skabte Gud ulykke for Sin Søn? Skabelsen er Begges Vilje. Ville Gud Skabe en verden, der dræber Ham Selv.?
4. I dag vil vi endnu engang prøve at nå den verden, der er i harmoni med din vilje. Lyset er deri, for det modsætter sig ikke Guds Vilje. Det er ikke Himlen, men Himlens lys skinner på den. Mørket er forsvundet. Egoets tomme ønsker er trukket tilbage. Men lyset, der skinner på denne verden, afspejler din vilje, og derfor må det være i dig, at vi må lede efter den.
5. Dit billede af verden kan kun afspejle det, der er inden i dig. Hverken kilden til lys eller mørke kan findes uden for dig. Klagepunkter formørker dit sind, og du ser da ud på en formørket verden. Tilgivelsen løfter mørket, genopretter din vilje, og lader dig se en verden af lys. Vi har flere gange understreget, at du let kan gå forbi klagepunkternes barriere, for den kan ikke stå imellem dig og din frelse. Grunden er meget enkel. Ønsker du virkelig at være i helvede? Ønsker du virkelig at græde og lide og dø?
6. Glem egoets argumenter, der forsøger at bevise, at alt dette i virkeligheden er Himlen. Du ved, at det ikke passer. Du kan ikke ønske dette for dig selv. Der er et punkt, som illusionerne ikke kan passere. Lidelse er ikke lykken, og det er lykken du virkelig ønsker. Sådan er din sandheds vilje, og på denne måde er frelsen også din vilje. Du ønsker, at det vi ønsker at gøre i dag, vil lykkes. Vi fuldfører det med din velsignelse og dit glade samtykke.
7. Det vil lykkes for os i dag, hvis du husker, at du ønsker frelsen for din egen skyld. Du ønsker at acceptere Guds plan, for du deler den. Du har ingen vilje, der kan modgå den, og det ønsker du heller ikke at gøre. Frelsen er for dig. Men mere end alt andet vil du friheden til at huske, Hvem du virkelig er. I dag står egoet magtesløst overfor din vilje. Din vilje er fri, og intet kan overvinde den.
8. Derfor foretager vi dagens øvelser i lykkelig overbevisning om, at vi vil finde det, som det er din vilje, at vi skal finde, og at vi vil huske det, der er din vilje, at vi skal huske. Ingen tomme ønsker kan holde os tilbage eller bedrage os med en illusion om styrke. Lad din vilje ske i dag, således at den sindssyge overbevisning om, at du vælger helvedet i stedet for Himlen, for evigt kan være forbi.
9. Vi vil begynde vor længere øvelsesperiode med erkendelsen af, at Guds plan for frelse og kun Hans, er fuldstændig i harmoni med din vilje. Det er ikke en fremmed magts formål, der påføres dig imod din vilje. Det er dette ene formål her, som du og din Fader er fuldstændigt enige om. Det vil lykkes i dag, som er det tidspunkt, der er sat til at forløse Guds Søn fra helvede og alle tomme ønsker. Hans vilje er nu genindsat i hans bevidsthed. På netop denne dag ønsker han - at han ser på lyset i sig selv og bliver frelst.
10. Efter at have mindet dig selv om dette og efter at have besluttet at bevare din vilje klar i dit sind, sig da til dig selv med mild fasthed og rolig sikkerhed:
Jeg vil, at der er lys. Lad mig se lyset, der afspejler Guds Vilje og min.
Lad da din vilje sætte sig igennem, forenet med Guds magt og forenet med dit Selv. Sæt resten af øvelsesperioden under Deres ledelse. Foren dig med Dem, medens De fører an.
11. Fremsæt igen - i de kortere øvelsesperioder - en erklæring om, hvad det er, du virkelig ønsker. Sig:
Jeg vil, at der er lys. Mørket er ikke min vilje.
Dette bør gentages adskillige gange i timen. Det er imidlertid yderst vigtigt at anvende dagens idé i denne form i det øjeblik, du mærker nogen form for klagepunkt i dig. Dette vil hjælpe dig med at slippe dine klagepunkter i stedet for at værdsætte dem og gemme dem i mørket.