Manual 4 Næste Afsnit - XIII. Udsoningen
Ord og begreber Næste Kapitel Indhold
Udsoningen[35] (Atonement udtales: A-tone-ment og ikke at-onement)
er, sådan som Kurset omfortolker ordet, Helligåndens plan til
at "omgøre" (undo) egoet og helbrede vor tro på, at adskillelsen
(synd) er virkelig.
Udsoningen fremkom efter adskillelsen sammen med skabelsen af
Helligånden og er tilendebragt, når enhver adskilt Søn - gennem total
tilgivelse - har fuldført sin rolle i Udsoningen.
Udsoningen har således intet at gøre med den Kristne brug af ordet,
nemlig at vi skal sone for vor synd, fordi vi har syndet imod Gud
ved at adskille os fra Ham.
Dette er nemlig i virkeligheden aldrig sket, siger Kurset. Vi er alle
stadig hjemme i Gud, men en del af Guds Sønner er faldet i søvn og
drømmer[108], at de har adskilt sig. Denne tro, siger Kurset, er blot en
fejl, der skal korrigeres, og ikke en synd vi skal sone for.
Det at acceptere Udsoningen vil derfor sige, at vi skal acceptere, at
synd, skyld, sygdom og død er uvirkelig, idet vi tilgiver sådan som
Helligånden lærer os tilgivelse, nemlig ved at vi korrigerer vore
fejlfortolkninger eller misopfattelser.
Dette er vort eneste ansvar og det, Kurset kalder vor funktion i
Udsoningen[41].
Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold