Manual 3 Afsnit - IV. Helbredelsens hellighed
HELBREDELSE Kapitel Indhold
1) Hvor hellige er ikke de helbredte! For i deres syn deler deres brødre deres helbredelse og kærlighed. Fredsbringere - Helligåndens stemme, hvorigennem Han taler for Gud, Hvis Stemme Han er, sådan er Guds helbredere. De taler blot for Ham og ikke for sig selv. De har ingen gaver at give ud over dem, de har fra Gud. Og dem deler de, for de ved at det er Hans vilje. De er ikke specielle. De er hellige. De har valgt helligheden og opgivet alle separate drømme om specielle evner, hvorved de kan give ulige gaver til dem, der er mindre heldige. Deres helbredelse har genskabt deres helhed, sådan at de kan tilgive og slutte sig til bønnens sang, hvor de helbredte synger om deres enhed og deres tak til Gud.
2) Som vidne til tilgivelsen, hjælp til bøn og virkningen af sand, lært barmhjertighed er helbredelse en velsignelse. Og verden svarer i et voksende kor gennem bønnens stemme. Tilgivelsen skinner med barmhjertig henstand på hvert et græsstrå og fjeret vinge og alle levende ting på jorden. Frygten har intet hjem her, for kærligheden er kommet i al sin hellige enhed. Tiden har nu kun tilbage at lade den sidste bønnens omfavnelse hvile på jorden et øjeblik, mens verden går bort i stråleglans. Dette øjeblik er alle sande helbrederes mål, som Kristus har lært at se ligheden med Ham og at undervise som Ham.
3) Tænk på, hvad det betyder at hjælpe Kristus med at helbrede! Kan noget være helligere end dette? Gud takker Sine Helbredere, for Han ved, at årsagen til helbredelsen er Ham Selv, er Hans Kærlighed. Hans Søn genskabt som Hans fuldstændiggørelse, der er vendt tilbage for at dele skabelsens hellige glæde med Ham. Bed ikke om delvis helbredelse, accepter ej heller afgudsbilleder i stedet for erindringen om Ham, hvis kærlighed aldrig har ændret sig og aldrig vil. Du er lige så kær for Ham som hele hans skabelse, for den ligger i dig som Hans evige gave. Hvilket behov har du for skiftende drømme i en stakkels verden? Glem ikke Guds taknemlighed. Glem ikke bønnens hellige nåde. Glem ikke tilgivelsen af Guds Søn.
4) Først tilgiver du, så beder du, og du er helbredt. Din bøn er steget op og har anråbt Gud, Som hører og svarer. Du har forstået, at du tilgiver dig selv og beder for dig selv. Og igennem denne forståelse er du helbredt. I bønnen har du forenet dig med din Kilde og har forstået, at du aldrig har forladt den. Dette niveau kan ikke nås, før dit hjerte er tømt for had og ikke mere besidder noget ønske om at angribe Guds Søn.
5) Glem aldrig dette: Det er dig, der er Guds Søn, og som du vælger at være mod ham, sådan er du mod dig selv, og Gud mod dig. Ej heller vil din dom undlade at nå Gud, for du vil give rollen til Ham, som du ser i Hans skabelse. Vælg ikke fejlagtigt, for da vil du tro, at det er dig, der er skaberen i stedet for Ham, og Han er da ikke længere årsagen men blot en virkning. Da er helbredelse umulig, for Han beskyldes da for dit bedrag og din skyld. Han, der er kærlighed, bliver kilden til frygt, for kun frygten kan nu retfærdiggøres. Hævnen er Hans. Hans store ødelægger, døden. Og sygdom, lidelse og sorgfulde tab bliver enhvers skæbne, som Han overlod til djævelens omhu, idet Han sværger, at Han ikke vil dele mere ud af dette.
6) Kom til mig igen mine børn uden sådanne fordrejede tanker i jeres hjerter. I er stadig hellige med den Hellighed, som Faderen skabte jer med i fuldstændig syndefrihed, og som stadig omfavner jer med fredens arme. Drøm nu om helbredelse. Stå derpå op og læg alle drømme bort for altid. Du er den, din Fader elsker, den, der aldrig forlod sit hjem og ej heller vandrede i en grum verden med blødende fødder og et tungt hjerte, hærdet imod den kærlighed, der er sandheden i dig. Giv alle dine drømme til Kristus og lad Ham være din Guide til helbredelse. Lad Ham lede dig i bønnen, der rækker langt ud over verdens begrænsede rækkevidde.
7) Han kommer for Mig og taler Mit Ord til dig. Jeg ønsker at hjemkalde Min trætte Søn, og tage ham bort fra drømmene om ondskab til den evige kærligheds og den fuldendte freds søde omfavnelse. Mine Arme er åbne for den Søn, jeg elsker, og som ikke forstår, at han er helbredt, og at hans bønner aldrig er holdt op med at synge hans glædesfyldte tak i enhed med al skabelse og i kærlighedens hellighed. Vær stille et øjeblik. Under lydene af de hårde og bitre ambitioner er der en Stemme, Der taler til dig om Mig. Lyt til Den et øjeblik, og du vil være helbredt. Lyt til Den et øjeblik, og du vil være frelst.
8) Hjælp Mig med at vække Mine børn fra gengældelsens drøm og et povert liv fyldt med frygt, der slutter så hurtigt, at det egentlig er lige meget, om det har eksisteret. Lad Mig i stedet for minde dig om evigheden, hvor din glæde vokser sig større, som din kærlighed forøges sammen med Min udover uendeligheden, hvor tid og rum ikke har nogen betydning. Så længe du venter i sorg, er Himlens sang ufuldstændig, for din sang er en del af kærlighedens evige harmoni. Uden dig er skabelsen ufuldendt. Vend tilbage til Mig, Som aldrig forlod Min Søn. Lyt Mit barn, din Fader kalder på dig. Luk ikke dine ører for kaldet til kærligheden. Nægt ikke Kristus, hvad der er Hans ejendom. Himlen er her, og Himlen er dit hjem.
9) Skabelsen læner sig hen over tidens grænser for at løfte den tunge byrde fra verden. Løft Jeres hjerter for at tage imod dens komme. Se skyggerne forsvinde i mildhed. Tornene falder blidt fra Hans blødende pande, Ham der er Guds Hellige Søn. Hvor elskelig du er, du Hellige barn! Hvor lig Mig! Hvor kærligt jeg holder dig i Mit Hjerte og i Mine Arme. Hvor kær er ikke enhver gave, du har lavet til Mig, som helbredte Min Søn og tog ham fra Korset. Stå op, og lad Min tak nå dig. Og med Min taknemlighed kommer først tilgivelsens gave, dernæst den evige fred.
10) Vend nu din hellige stemme til Mig. Bønnens sang er tavs uden dig. Universet venter på din forløsning, for den er dets egen forløsning. Vær venlig mod den og mod dig selv, og vær derefter venlig imod Mig. Jeg beder kun om dette ene, nemlig at du er fortrøstningsfuld og ikke længere lever i gru og smerte. Svigt ikke kærligheden. Husk dette: Hvad end du måtte tænke om dig selv, hvad end du måtte tænke om verden, så har din Fader behov for dig og vil kalde på dig, indtil du til sidst vil komme til Ham i fred.
Afsnit Kapitel Indhold