Manual 4 Afsnit - VII. Ret-sindethed
De to niveauer Næste Kapitel Indhold

Som det fremgår af det foranstående, har vi adskilt os fire gange fra Gud og dermed fra det, vi i virkeligheden er, Kristus. Det er derfor intet under, at vi her i verden synes at være havnet i total forvirring med en kronisk identitetskrise som vor eneste bagage.
Når vi beslutter os til at "vende Hjem", går vejen ad præcis den samme rute, som vi anvendte, da vi adskilte os, og ingen af disse trin kan springes over.
Dette betyder, at vi først og fremmest skal trække vore projektioner hjem, hvilket vil sige, at vi skal indse, at der intet findes udenfor os selv og dermed, at al den synd vi ser i andre, er vor egen (den fjerde adskillelse, IV).
Dernæst skal vi indse, at vi ikke er legemet, men at vor sande identitet findes i sindet (den tredje adskillelse, III).
Når dette er sket, kan vi vende tilbage i sindet og træffe et nyt valg, nemlig valget for Helligånden i stedet for egoet (den anden adskillelse, II). Hermed er vort eget arbejde slut, idet Gud Selv sørger for, at vi samlet føres tilbage til Himlen[40] (den første adskillelse, I).

Dette er i korte træk det arbejde, Kurset hjælper os til at forstå og til at gennemføre, og det som er indholdet i enhver åndelig vej. Kun Kursets form er anderledes end andre åndelige veje. Indholdet er altid det samme[103].
Kurset anviser os en anden vej, og denne anden vej er - som det i korte træk vil fremgå af efterfølgende - at vi skal ændre vor opfattelse i overensstemmelse med Helligåndens anvisninger.
I Kapitel 7 vil Helligåndens tankesystem blive gennemgået mere detaljeret. Her blot dette:

Helligåndens tanke-system. Ret-sindethed er Helligåndens tankesystem, eller den måde hvorpå Helligånden beder os om at opfatte denne, tidens verden. Ret-sindethed, der således kan siges at være Helligåndens manifestation her i den fysiske verden, er karakteriseret af begreberne angivet i (6): Udsoning, tilgivelse, miraklet, den virkelige verden, hellige forhold og den lykkelige drøm.

Når vi har opnået den tilstand, at vi ser verden sådan som Helligånden fortæller os, vi skal opfatte den, har vi opnået det Kurset kalder vision eller Kristi vision[65].
Dette betyder, at vi ser alt som neutralt, vi giver ikke længere specielle ting eller begivenheder specielle værdier, vi ser alt som kærlighed eller som en bøn om kærlighed[104]. Verden som sådan er præcis den samme som før, men vi opfatter den på en totalt anderledes måde og ser den derfor som totalt anderledes.
Dette symboliseres på skitsen side 103, hvor det bemærkes, at der ikke er nogen adskillelse mellem vores sind (2), det vi projicerer ud i verden (6) og opfatteren (/). Dette kalder Kurset "den virkelige verden" (6). Denne tilstand kan siges at være det tætteste, vi her i verden kan komme på Guds ikke-dualistiske væren.

Alt er neutralt. Set ud fra Niveau-1 er denne, den fysiske verden en illusion. Men når vi nu engang opfatter, at vi har en krop, og ligeledes tror, at der findes en verden udenfor os selv, viser dette med al ønskelig tydelighed, at vi også tror, at verden er virkelig og altså alt andet end illusorisk. At sætte sig hen i en krog og blot afvise alt med en bemærkning om, at det jo alligevel altsammen er en illusion, ville derfor være en massiv fornægtelse af det din krop netop viser dig, du tror, du er[82].
Kurset understreger derfor også, at når vi nu tror på illusionen, er det pinedød nødvendigt, at vi handler og tænker i overensstemmelse med vor tro, idet alt andet ville være en fornægtelse.
Derfor skal vi ikke lægge så meget vægt på, at verden er en illusion, men derimod at den er neutral, som det siges i Kurset.
At alt i denne verden - inklusive vort legeme - er neutralt betyder, at intet i sig selv har nogen værdi. Kun har det den værdi, vi vælger at lægge i det. Det er vor egen opfattelse, vore egne fortolkninger, af det vi ser, som er årsagen til alle vore følelser og oplevelser af livet og os selv. Og denne opfattelse er en indre foreteelse, er vort eget frie valg, hvorfor denne værdi kan ændres, såfremt vi ønsker det.
Bemærk, at Jesus også bruger ordet illusion på Niveau-2. Når han taler om illusioner på dette niveau, mener han egoets fejlfortolkninger eller misopfattelser.

En af de almindeligste misforståelser af Kurset er, at det handler om at lære os hvad kærlighed er, at vi bare skal lære at elske hinanden og så vil alt være i skønneste orden. Det kan ikke understreges nok, at dette ikke er Kursets mål, hvilket allerede fremhæves i indledningen til Tekstbogen, hvor der bl.a. står:
"Dette Kursus sigter ikke mod at undervise i betydningen af kærlighed" [137], og forklarer videre, at kærlighed er langt hinsides det, der kan undervises i. Men derimod - siges det videre - er det Kursets mål, at vi skal finde og fjerne de blokeringer, vi selv har stillet op imod kærligheden. Når vi har gjort dette, vil den naturlige følge være, at vi kommer til den kærlighed, som vi i virkeligheden er, eller som det udtrykkes, som "er vor naturlige arv"[138].
Alt vort arbejde ligger derfor her i den fysiske verden, og formålet er, at vi bruger denne verden som et undervisningslokale, hvor vi gennem vore had- og kærligheds-forhold kan lære, at ændre vort sind i overensstemmelse med Helligåndens anvisninger.
Dette betyder, at vi skal ændre vort sind fra egoets måde at opfatte på til Helligåndens måde at opfatte på. Begge er som tidligere nævnt opfattelser, men mens egoets opfattelse fastholder os i frygt og lidelse, fører Helligåndens os til Sandheden og Kærligheden.

Alt hvad Kurset sigter mod er, at vi ændrer vort sind. Dette er en beslutning, som vi selv - og kun vi selv - kan træffe.
Når vi, gennem tilgivelse, ændrer vort sind sådan som Helligånden anviser os, vil - ikke verden - men den verden vi ser undergå en total forandring. Det der sker er nemlig, at vi vil se alt ud fra kærlighed, hvilket betyder, at vi vil se alt som kærlighed, i stedet for som nu, hvor vi ser alt ud fra frygt.
Dette lyder en hel del enklere, end det faktisk synes at være, og opgaven ville da også være umulig, hvis ikke vi havde en kraft, som står udenfor egoets tankesystem, da vi ikke - indenfor egoets eget tankesystem - er i stand til at ændre egoet.
Denne kraft er Helligånden, som Kurset et sted billedligt forklarer som Guds udvidelse af Sig Selv ind i drømmen, for at Han, Helligånden, kan lede os ud af det helvede, vi har lavet og tilbage til Himlen[105]. Helligåndens funktion er at besvare det dybeste og eneste behov, vi har her i drømmen, nemlig helbredelsen af vort sind. Helligånden repræsenterer derfor et af Kursets vigtige budskaber, at vi ikke kan gøre det alene[94]. Var vi overladt til os selv, ville vi for altid være fanget, ikke af noget udenfor os, men af de forsvarsværker vor egen tro har opbygget.
Helligånden koncentrerer sig derfor udelukkende om vor opfattelse, vore tanker. Det eneste meningsfulde valg vi har, er ikke mellem de millioner af former udenfor os, men mellem de forskellige måder, hvorpå vi tænker. Og ifølge Helligånden findes der kun to. Hele tiden træffer vi blot det enkle valg imellem kærlighed og frygt, mellem retsindethed og uret-sindethed[127].

Vort eneste ansvar her på jorden er, ifølge Kurset, at vi skal acceptere Udsoningen for os selv[78]. Dette gør vi gennem vor funktion, som er tilgivelse, idet vor formodede synd (skyld) fjernes af Helligånden under tilgivelsen.
Vi skal derfor lære at overgive alle vore problemer til Helligånden, hvad enten vi synes disse er store eller små[132]. Gennem tilgivelse lader vi os gradvist mere og mere lede af Helligånden, for at Han til sidst kan overtage alle vore tanker og alle vore handlinger. For at kunne træffe dette valg, må vi dog først forstå, hvad valget er, hvorfor vi nu nærmere skal se på disse to opfattelsesmåder eller tankesystemer.

Perception is a mirror, not a fact. And what I look on is my state of mind, reflected outward.
Perception is a result and not a cause.

Afsnit Næste Kapitel Indhold