Manual 3 Næste Afsnit - BØNNENS SANG
BØNNENS SANG Næste Kapitel Indhold
Introduktion
1) Bøn er den største gave, hvormed Gud velsignede Sin Søn ved hans Skabelse. Det var dengang, hvad det skal blive, en enkelt stemme, som deles af Skaberen og det skabte. Sangen, som Sønnen synger til Faderen, Som giver den tak, den tilbyder Ham, tilbage til Sin Søn. Endeløs er harmonien, og endeløs også den glædesfyldte samklang af den kærlighed, de vil give til hinanden til alle tider. Og derigennem udvides Skabelsen. Gud takker for Sin udvidelse gennem Sin Søn. Hans Søn takker for sin skabelse igennem sin skabelsessang i sin Faders navn. Den kærlighed, de deler, er, hvad al bøn vil være i al evighed, når tiden er borte. For sådan var det, før tiden syntes at eksistere.
2) For dig, der er i tiden et stykke tid endnu, vil bønnen antage den form, der svarer bedst til dine behov. Du har dog kun een bøn. Det, Gud skabte som eet, må erkende sin enhed og glædes over, at det, som illusionerne syntes at adskille, forbliver en enhed i Guds Sind. Bønnen skal nu være midlet, hvorved Guds Søn lader adskilte mål og adskilte interesser være og vender sig i hellig glæde til enhedens sandhed i sin Fader og i sig selv.
3) Læg dine drømme fra dig du hellige Guds Søn, og idet du rejser dig, som Gud skabte dig, skal du kaste afguderne bort og huske Ham. Bøn vil bære dig nu og velsigne dig, mens du løfter dit hjerte til Ham i en stigende sang, der når højere og endnu højere, indtil både høj og lav er forsvundet. Tilliden til dit mål vil vokse og holde dig oprejst, mens du stiger op ad den skinnende trappe til Himlens plæner og Fredens port. For dette er bøn, og her ligger frelsen. Dette er vejen. Dette er Guds gave til dig.
Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold