Manual 3 Afsnit - V. Stigen ender
BØNNENS SANG Næste Kapitel Indhold

1) Bønnen er vejen til sand ydmyghed. Og her løfter den sig igen langsomt op, og vokser i styrke og kærlighed og hellighed. Lad den blot løfte sig fra jorden, så den begynder at stige op imod Gud, og den sande ydmyghed vil til sidst komme og beære det sind, der troede, det var alene imod hele verden. Ydmygheden bringer fred, for det kræver ikke, at du skal være universets hersker ej heller bedømme alle ting, som du kunne ønske, de skulle være. Den lægger gladeligt alle små guder til side, - ikke med afsky, - men i ærlighed og erkendelse af, at de ikke er nok.

2) Illusioner og ydmyghed har så forskellige mål, at de ikke kan sameksistere eller dele et værested, hvor de kan mødes. Hvor den ene er, må den anden forsvinde. Den sandt ydmyge har intet andet mål end Gud, for han har ikke brug for afguder, og forsvar tjener ikke mere noget formål. Fjender er ikke brugbare mere, for ydmygheden yder ikke modstand. Den gemmer sig ikke i skamfuldhed, for den er tilfreds med det, den er, da den ved, at skabelsen er Guds Vilje. Dens uegennyttighed er Selvet, og dette ser den i ethvert møde> hvor den gladeligt forener sig med hver Guds Søn, og ser, at den deler renheden med ham.

3) Da løftes bønnen fra verdens ting, - kroppe og guder af enhver art, og du kan endelig hvile i hellighed. Ydmygheden er kommet for at lære dig, hvordan du skal forstå din pragt som Guds Søn og genkende syndens arrogance. En drøm har sløret Kristi Åsyn for dig. Nu kan du se Hans syndefrihed. Stigen er nået højt op. Du er næsten nået til Himlen. Der er kun lidt mere at lære, før rejsen er fuldbyrdet. Nu kan du sige til enhver, der kommer for at forene sig med dig i bøn: Jeg kan ikke gå uden dig, for du er en del af mig. Og det er han sandelig. Nu kan du i sandhed kun bede om det, du virkelig deler med ham. For du har forstået, at han aldrig forlod dig, og du, der syntes at være alene, er eet med ham.

4) Stigen ender med dette, for indlæring er ikke mere nødvendig. Nu står du foran Himlens Port, og din broder står der ved siden af dig. Plænerne er dybe og uberørte, for stedet, der er udpeget til den tid, hvor du skal komme, har ventet længe på dig. Her ender tiden for altid. Ved denne port vil selve evigheden blive eet med dig. Bønnen er blevet, hvad det var meningen, den skulle være, for du har erkendt Kristus i dig selv.

Afsnit Næste Kapitel Indhold