Manual 3 Næste Afsnit - I. Tilgivelsen af dig selv
TILGIVELSE Næste Kapitel Indhold

1) Ingen gave fra Himlen er blevet mere misforstået end tilgivelsen. Den er faktisk blevet en plage, en forbandelse, hvor den var ment som en velsignelse, en grum latterliggørelse af nåden, en parodi på Guds hellige Fred. dog kan de, der endnu ikke har valgt at tage det første skridt på bønnens stige, kun bruge den således. Tilgivelsens venlighed er uklar til at begynde med, fordi frelsen ikke er forstået eller søgt efter i sandhed. Det, der skulle helbrede, bliver brugt til at såre med, da tilgivelsen ikke ønskes. Skyld bliver således frelsen, og hjælpemidlet fremstår som et frygteligt alternativ til livet.

2) Tilgivelse-for-at-ødelægge vil derfor passe verdens formål langt bedre end dets sande mål, samt de ærlige midler, hvorved dette mål bliver nået. Tilgivelse-for-at-ødelægge vil ikke overse nogen synd, nogen forbrydelse, nogen skyld, som den kan søge og finde og »elske«. Fejl står dens hjerte nært, og fejltagelser indtager en alt for fremtrædende plads og vokser og svulmer i dens nærhed. Den udvælger omhyggeligt alle dårlige ting og overser kærligheden som en plage; en hadefuld farens og dødens ting. Tilgivelse-for-at-ødelægge er døden, og denne ser den i alt, hvad den ser på og hader. Guds barmhjertighed er blevet en forvredet kniv, der ønsker at ødelægge den hellige Søn, som Han elsker.

3) Ville du tilgive dig selv for at gøre dette? Lær da, at Gud har givet dig midlet, hvorved du kan vende tilbage til Ham med fred. Se ingen fejl. Gør dem ikke til virkelighed. Vælg kærligheden, og tilgiv synden ved at vælge Kristi Åsyn i dens sted. Hvordan kan bønnen ellers vende tilbage til Gud? Han elsker Sin Søn. Kan du både huske på Ham og hade, hvad Han har skabt? Du vil hade hans Far, hvis du hader den Søn, som Han elsker. For som du ser Sønnen, ser du dig selv, og som du ser dig selv, er det Gud for dig.

4) Ligesom bøn altid er for dig selv, således er tilgivelsen altid givet til dig. Det er umulig at tilgive en anden, for det er altid dine egne synder, du ser i ham. Du ønsker at se dem der og ikke i dig selv. Det er derfor, at dette at tilgive en anden er en illusion. Og dog er det den eneste lykkelige drøm i hele verden; den eneste, der ikke fører til døden. Kun i en anden kan du tilgive dig selv, for du har kaldt ham skyldig i dine synder, og i ham må din uskyld nu findes. Hvem andre end de syndefulde har behov for tilgivelse? Og tro ikke, at du nogensinde kan se synd i andre end i dig selv.

5) Dette er verdens store bedrag, og du den store selvbedrager. Det ser altid ud til at være en anden, der er ond, og i hans synd er du den sårede part. Hvordan kunne frihed være mulig, hvis dette var sådan? Du ville være en slave for enhver, for det, han gør, indebærer din skæbne, dine følelser, din frygt og dit håb, din sorg eller glæde. Du har ingen frihed, medmindre han giver den til dig. Og da han er ond, kan han kun overføre det han er. Du kan ikke se hans synder og ikke dine egne. Men du kan forløse ham og ligeledes dig selv.

6) Tilgivelsen, ærligt givet, er den vej, hvor det eneste håb om frihed ligger. Andre vil begå fejl, og det vil du også, så længe denne illusion om verden fremstår som dit hjem. Men Gud Selv har givet alle Sine Sønner et hjælpemiddel imod alle de illusioner, de tror, de ser. Kristi syn bruger ikke dine øjne, men du kan se med Hans og lære at se som Ham. Fejltagelser er bittesmå skygger, der hurtigt forsvinder, og kun for et øjeblik synes at skjule Kristi Åsyn, Som forbliver uforandret bag dem alle. Hans bestandighed forbliver i rolig tavshed og i fuldendt fred. Han kender ikke til skygger. Hans øjne ser forbi fejlen til Kristus i dig.

7) Bed derfor om Hans hjælp, og spørg Ham, hvordan du lærer at tilgive, sådan som Hans vision ser den. Du har behov for det, Han giver, og din frelse hviler på at lære dette af Ham. Bønnen kan ikke frigives til Himlen, så længe tilgivelse-for-at-ødelægge forbliver hos dig. Guds barmhjertighed vil fjerne denne hensygnen og forgiftede måde at tænke på fra dit hellige sind. Kristus har tilgivet dig, og i Hans syn bliver verden lige så hellig som Han Selv. Den, der intet ondt ser i den, ser som Ham. For det, Han tilgiver, har ikke syndet, og skyld findes da ikke. Frelsens plan er gjort færdig, og den mentale sundhed er kommet.

8) Tilgivelse er råbet til den mentale sundhed, for hvem ellers end de sindssyge ville se på synden, når de i stedet kunne se Kristi Åsyn. Dette er det valg, du kan træffe; det enklest mulige, og alligevel det eneste, du kan træffe. Gud kalder til dig om at frelse Hans Søn fra døden ved at tilbyde Kristi Kærlighed til ham. Dette er dit behov, og Gud holder denne gave frem imod dig. Som Han ville give, sådan må du også give. Og således er bønnen genskabt i formløsheden, ud over alle grænser og ind i tidløsheden, hvor intet fra fortiden holder den borte fra at genforene sig med den uendelige sang, som hele skabelsen synger til dens Gud

9) Men for at opnå dette må du først lære, før du når derhen, hvor indlæring ikke kan komme. Tilgivelsen er nøglen, men hvem kan bruge en nøgle, når han har mistet døren, som nøglen er lavet til, og som den passer til? Derfor gør vi forskelle, så bønnen kan blive frigjort fra mørket og ind i lyset. Tilgivelsens rolle må vendes på hovedet og renses fra ondt brug og hadefulde mål. Tilgivelse-for-at-ødelægge må afsløres i alt sit forræderi og derpå slippes i al evighed. Der kan ikke være noget ladt tilbage af den, hvis Guds plan om en hjemvenden skal opnås til sidst, og indlæringen færdiggøres.

10) Dette er en verden af modsætninger. Og du må konstant vælge imellem dem, mens denne verden viser dig virkeligheden. Men du må lære dine valgmuligheder at kende, for ellers vil det ikke være muligt for dig at vælge friheden. Lad det da blive klart for dig, nøjagtigt hvad tilgivelsen betyder for dig, og lære dig, hvad det er, der vil sætte dig fri. Din bøns niveau afhænger af dette, for her venter den på sin frihed for at løfte sig over verdens kaos og ind i freden.

Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold