Manual 3 Næste Afsnit - II. Tilgivelse-for-at-ødelægge
TILGIVELSE Næste Kapitel Indhold
1) »Tilgivelse-for-at-ødelægge« antager mange skikkelser, idet den er et våben for formens verden. De er ikke altid lige indlysende, og nogle er omhyggelig skjult under det, der ser ud som næstekærlighed. Dog har alle de skikkelser, den synes at antage, kun dette ene mål; deres hensigt er at adskille og gøre uligeværdig, hvad Gud har skabt som ligeværdigt. Uligeværdigheden er tydelig i adskillelse af de skikkelser, hvor den tilsigtede sammenligning ikke kan overses, og dette er da heller ikke hensigten.
2) I denne gruppe er der først de skikkelser, hvor en »bedre« person nedlader sig til at redde en »dårligere« person fra det, han virkelig er. Tilgivelsen hviler her på en attitude af graciøs overhøjhed, der er så langt fra kærligheden, at den er fastlåst i arrogancen. Hvem kan tilgive og dog foragte? Og hvem kan fortælle en anden, at han er badet i synd og dog opfatte ham som Guds Søn? Hvem gør en anden til slave for at lære ham, hvad frihed er? Der er ingen enhed i dette, kun sorg. Dette er ikke barmhjertighed. Dette er døden.
3) En anden skikkelse, stadig meget lig den første, hvis den bliver forstået, fremstår med ikke helt den samme bastante arrogance. Den, der ønsker at tilgive den anden, påstår, at han ikke er bedre. I stedet for siger han, at her er et menneske, hvis synlighed han deler, da begge er uværdige og fortjener Guds vrede hævn. Dette kan se ud som en ydmyg tanke og kan sandelig tilskynde til en konkurrence om at være den mest syndige og den mest skyldige. Det er ikke kærlighed til Guds Skabelse og til den hellighed, der er Hans evige gave. Er det muligt for Hans Søn at fordømme sig selv og stadig at huske Ham?
4) Her er målet at adskille fra Gud den Søn, Han elsker, og at holde ham borte fra sin Kilde. Dette mål søges også af dem, der søger martyrens rolle ved en andens hjælp. Her er det vigtigt at se det tilsigtede mål klart, for det kan opfattes som ydmyghed og næstekærlighed i stedet for som grusomhed. Er det ikke venligt at acceptere en andens hån og ikke at reagere udover med tavshed og et mildt smil? Se, hvor god du er, som med tålmodighed og som en helgen bærer den vrede og den smerte, som en anden byder dig, uden at du viser den bitre smerte, som du føler.
5) »Tilgivelse-for-at-ødelægge« gemmer sig ofte bag et skjul som dette. Den viser et lidelsens og et smertens ansigt som et tavst bevis på skyld og på syndes hærgen. Sådan er det vidnesbyrd, den tilbyder til den, der kunne være en frelser i stedet for en fjerde. Men da han er gjort til fjende, må han acceptere den skyld og den tunge bebrejdelse, der således er pålagt ham. Er dette kærlighed? Eller er det nærmere forræderi mod en, der har brug for at blive frelst fra skyldens smerte? Hvad kunne formålet være andet end at holde skyldens vidner borte fra kærligheden?
6) »Tilgivelse-for-at-ødelægge« kan også antage skikkelse af købslåen og kompromissøgning. »Jeg tilgiver dig, hvis du opfylder mine behov, for i dit slaveri ligger min forløsning«. Sig dette til hvem som helst, og det er dig, der er slaven. Og du vil søge at frigøre dig fra skyld ved yderligere købslåen, som intet håb giver blot større smerte og ulykkelighed. Hvor frygtsom er tilgivelsen ikke blevet her, og hvor forvrænget er ikke målet, som den søger. Vis barmhjertighed mod dig selv, der købslår således. Gud giver og beder ikke om kompensation. Der findes ingen anden måde at give på end Hans måde. Alt andet er en hån, for hvem ville forsøge at købslå med Guds Søn og samtidig takke hans Fader for sin hellighed.
7) Hvad ønskede du at vise din broder? Forsøgte du at forstærke hans skyld og derved din egen? Tilgivelsen er midlet til din undslippelse. Hvor ynkværdigt det er at gøre det til midlet for yderligere slaveri og smerte. I modsætningernes verden er den en måde, hvorpå du kan bruge tilgivelsen for Guds måls skyld og at finde den fred, som Han tilbyder dig. Tag ikke andet end dette, for da har du søgt din egen død og bedt om adskillelse fra dit eget Selv. Kristus er for alle, for Han er i alle, Det er Hans Åsyn, som tilgivelsen, lader dig se. Det er i Hans Åsyn, at du ser dit eget.
8) Alle de former, som tilgivelsen antager, og som ikke fører bort fra vrede, fordømmelse og sammenligninger af enhver art, er døden. For det er, hvad deres formål er. Lad dig ikke snyde af dem, men læg dem til side som værdiløse med deres tragiske tilbud. Du ønsker ikke at forblive i slaveriet. Du ønsker ikke at være bange for Gud. Du ønsker at se sollyset, og at Himlens stråleglans skal skinne på jordens overflade, forløst fra synd og i Guds kærlighed. Herfra bliver bønnen frigjort sammen med dig. Dine vinger er frigjorte, og bønnen vil løfte dig og bringe dig hjem, hvor Gud ønsker, at du skal være.
Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold