Manual 3 Næste Afsnit - III. Adskillelse og enhed
HELBREDELSE Kapitel Indhold

1) Falsk helbredelse helbreder kroppen delvist men aldrig som en helhed. Dens adskilte mål bliver her helt klare, for den har ikke fjernet syndens forbandelse, som ligger i den. Derfor bedrager den stadig. Ej heller er den foretaget af en, der forstår, at den anden er nøjagtig, som han selv. For det er dette, der gør sand helbredelse mulig. Når den er falsk, er der en, der har magten, i stedet for at være ligeligt fordelt på begge, som om de var een. Her ses adskillelsen. Og her er betydningen af sand helbredelse gået tabt, og afguder er kommet for at skjule den enhed, der er Guds Søn.

2) Helbredelse-for-at-adskille kan synes en mærkelig tanke. Og dog kan dette siges om enhver form for helbredelse, der hviler på adskillelse af enhver art. Disse former kan måske helbrede kroppen og er da også normalt begrænset til dette. En eller anden ved bedre, er bedre uddannet, eller har måske et større talent og er mere klog. Derfor kan han give helbredelse til den, der står under ham og er under hans beskyttelse. På denne måde kan helbredelsen af kroppen ske, men i drømme kan lighed ikke være permanent. Forandringer og ændringer er det, som drømmen er lavet af. At blive helbredt synes at være at finde en, der er klogere, og hvor det vil lykkes gennem hans viden at lære.

3) Der er en, der ved bedre. Dette er den magiske sætning hvorved kroppen synes at være målet for helbredelse, som verden opfatter det. Og til ham, der er klogere, går den anden for at kunne udnytte hans viden og evner, for at finde midlet mod smerten hos ham. Hvordan kan dette være sådan? Sand helbredelse kan ikke komme fra en opfattelse af ulighed og derpå at blive accepteret som sandheden og derpå at blive brugt til at helbrede de sårede med og berolige det sind, der lider under tvivlens smerte.

4) Er der da en måde, hvorpå man kan bruge helbredelse som et tilbud til en anden? I arrogancens navn må svaret være »nej«. Men i ydmyghedens navn er der bestemt plads til hjælpere. Det er der i rollen som den, der hjælper med bøn og lader tilgivelsen være det, der er meningen med den. Du gør ikke dig selv til den, der bringer helbredelsens gave. Du genkender blot enheden mellem dig og den, der har brug for dig. For i denne enhed er hans sans for adskillelse bortjaget, og det er dette, der gjorde ham syg. Der er ingen mening i at helbrede andet end der, hvor sygdommens kilde er, for ellers vil den aldrig blive helbredt.

5) Der findes helbredere, for de er Guds Sønner, der genkender deres Kilde og forstår, at alt, hvad deres Kilde skaber, er eet med dem. Dette er det lægemiddel, der bringer en udfrielse, der ikke kan fejle. Den forbliver, for den velsigner til evig tid. Den helbreder ikke en enkelt del men helt og for altid. Nu er grunden til enhver sygdom afsløret nøjagtig, som den er. Og i dens sted er Guds Hellige Ord nu skrevet. Sygdom og adskillelse kan kun helbredes ved kærlighed og enhed. Intet andet kan helbrede end den måde, Hvorpå Gud skabte helbredelsen. Uden Ham er der ingen helbredelse, for da er der ingen kærlighed.

6) Det er kun Guds Stemme, Der kan fortælle dig, hvordan du skal helbrede. Lyt, og du vil altid kunne bringe Hans milde hjælp til dem, som Han sender til dig, så Han kan helbrede dem og velsigne alle dem, der tjener med Ham i helbredelsens navn. Kroppens helbredelse vil ske, fordi sygdommens årsag er forsvundet. Og nu - uden nogen årsag - kan den ikke komme igen i en anden form. Ej heller vil døden igen blive frygtet, da den er blevet forstået. Der er ingen frygt i een, der er blevet helbredt i sandhed, for kærligheden er kommet ind, hvor der før var afgudsbilleder, og frygten har endelig veget pladsen for Gud.

Næste Afsnit Kapitel Indhold