Manual 4 Næste Afsnit - IV. Den praktiske anvendelse af sand tilgivelse
Ret-sindethed Næste Kapitel Indhold

Vores eneste undskyldning for ikke at lære at tilgive er, at vi fortsat har et ønske om at skade os selv, at vi fortsat ikke ønsker at opleve den fred og kærlighed, vi tror, vi har forladt.
Vi kan kun lære at tilgive ved at gøre det. Der findes ingen anden metode. Indtil metoden er indarbejdet i din dagligdag, vent da indtil du kan være alene i ca. et kvarter, et sted hvor der er rimelig ro. Du skal ikke bruge mere tid på det, og hvis du ikke mærker nogen ændring, så stop, og kom tilbage til problemet på et senere tidspunkt. Problemet vil i øvrigt altid vende tilbage, måske i en ny forklædning, men det kommer så sikkert som Amen i kirken.
I begyndelsen vil du formentlig synes, at det er besværligt, at du ikke kan finde tid til det, eller hvilken anden undskyldning, du nu kan komme i tanke om. Du kan altid finde en retfærdiggørelse for ikke at tilgive, men ønsker du at have ret eller at være lykkelig[112]? Prøv til en forandring at finde en "retfærdiggørelse" til ikke længere at være i smerte, til ikke længere at være såret eller vred. Du vil opdage at jo flere gange du tilgiver, jo lettere er det, og jo kortere tid tager det.
Endemålet er, at alle vore tanker, hele vor dag, fra vi slår øjnene op om morgenen til vi lukker dem om aftenen, er beskæftiget med tilgivelse, der - som Jesus siger - er vor eneste funktion[41] så længe vi tror, vi befinder os her i denne verden.

Tilgivelse handler som sagt om vores egen skjulte skyld[119], som vi jo netop har skjult, fordi den er alt for forfærdelig at erkende i os selv. Dybt begravet i vor underbevidsthed ligger skylden over at vi har forsyndet os imod Gud. Denne synd har vi ved vort liv svoret aldrig mere at huske.
Dette er selvfølgelig egoets fortolkning og - jævnfør princippet: Synd, skyld og frygt - må denne tro på synd nødvendigvis medføre, at Gud er vred på os. Ja, Han må rent ud sagt være rasende. Det eneste Han ønsker, er derfor, at lokke os i en fælde, at “fange“ os, så vi kan få vores retfærdige straf for den forfærdelige synd, vi har begået imod Ham. Guds Kærlighed - og Han er kun Kærlighed - har vi således vendt til had og straf, hvorfor vi selvfølgelig frygter Gud, og hvorfor vi selvfølgelig hader Ham.
Helt i overensstemmelse med egoets natur projicerer vi vores eget had, vores egen frygt, vores egne morderiske tanker, over på Gud. Ja, allerhelst ønsker vi, at benægte Guds eksistens.
Dette vores forhold til Gud gennemspiller vi igen og igen i vore forhold til andre mennesker. Tilsyneladende beskytter/ f orsvarer vi os overfor andre ved at angribe dem med vores vrede, eller ved at spille det uskyldige offer og håbe på deres medlidenhed, forståelse og kærlighed. Hermed bekræfter vi for os selv og for dem, at vi er adskilte og syndefulde, hvilket - som vi tidligere har set - kun forstærker vores egen skyld.
Vort egentlige formål med projektion af skyld (vrede, sårethed m.m.), er derfor ikke så meget at det skal beskytte os imod andres angreb. Derimod handler det om, at vi ønsker at fastholde os selv adskilte (syndefulde), at vi ønsker at bekræfte for os selv, at vor adskillelse fra Gud er virkelig. Hermed undgår vi nemlig at opleve Guds Fred og Kærlighed, som øjeblikkeligt ville afkræfte denne vor tro.

I de situationer, hvor vi har brug for at tilgive, er vi så at sige i egoets vold, hvorfor vi ikke kan tilgive, med mindre vi har blot en lille tro på, at der findes én, som ikke er det ego, vi lige nu selv tror, vi er. At der findes én, som elsker os ubetinget, og som vil elske os lige højt, hvad end vi tænker, siger eller gør. At der findes én, som overhovedet ikke ser vores skyld, men altid viser os den Kærlighed, vi i virkeligheden er.
Da det er os, som har lavet skylden, kan vi ikke selv fjerne den[94].
Derfor har vi brug for en hjælp, som kommer fra et sted udenfor egoet. Denne hjælp er Helligånden eller Kristus.

Når vi erkender, at vi ikke længere ønsker at have denne skyld, skal vi derfor invitere Helligånden indenfor og bede Ham korrigere egoets tankesystem for os, helbrede vort sind, vise os en anden vej. For at processen skal lykkes, er det i øvrigt ligegyldigt, om du bruger Gud, Jesus eller Helligånden. Det er imidlertid vigtigt, at du opfatter at den, du bruger, står udenfor egoets tankesystem og ikke er andet end kærlighed.
Når der i det efterfølgende står "ufred" betyder det den følelse af ubehag, som du har og ikke længere ønsker. Følelser af ufred kan spænde lige fra en let sårethed, over dyb krænkelse, irritation og vrede, til et intenst raseri. Da sårethed og vrede er de almindeligste forsvar mod at mærke skyld, anvendes disse lejlighedsvis i efterfølgende gennemgang. Det er selvfølgelig ligegyldigt hvilken følelse, der er tale om. Men husk på, at selv den mindste irritation blot dækker over et intenst raseri[71]. Når det efterfølgende siges, at du skal mærke din skyld og overlade den til Helligånden, betyder det ikke nødvendigvis, at du skal føle en kæmpemæssig sort skyld eller skamfølelse.
Skylden kan være en ensomheds- eller tomhedsfølelse eller blot en lille generthed eller flovhed. Men husk at det er skylden, der er dit problem, og at Helligånden selvfølgelig ikke kan hjælpe dig, hvis du skjuler problemet for Ham.

Sand tilgivelse er en proces, som indeholder følgende trin: 1 A. Mærk din ufred. Mærk din krop og din følelse af ufred. Føl hvad din vrede, sårethed etc. gør ved dig.

1 B. Mærk din ufred uden at retfærdiggøre den. Giv intet udenfor dig selv skylden for den. Følelsen er dit valg. Det er ikke bilens, kærestens, regeringens eller hundens skyld. Du har valgt ufreden for ikke at opleve Guds Fred og Kærlighed. Dette er den eneste og den egentlige årsag til din ufred.

2. Mærk din skyld. Når du ikke længere retfærdiggør din ufred, eller med andre ord, trækker din projektion tilbage til dig selv, må du nødvendigvis føle skyld over, at du har gjort alt dette imod dig selv, at du af egen "fri" vilje har berøvet dig selv Guds Fred og Kærlighed.

3 A. Forestil dig at du hæver dig op i sindet. Mærk din skyld over, at du har gjort det alt sammen imod dig selv.
3 B. Beslut dig nu til at gå ind i den del af sindet, hvor Helligånden og Kristus råder (2). Bed Helligånden eller Jesus tage skylden fra dig.
3 C. Se nu sammen med Helligånden eller Jesus på din skyld uden at retfærdiggøre dig selv. Du skal nu kun se på den.
3 D. Se sammen med Helligånden eller Jesus på din skyld uden at fordømme dig selv. Kun se den, intet andet.
3 E. Se Helligånden tage din skyld fra dig. Sig Ham tak og kom tilbage til kroppen.

Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold