Manual 4 Næste Afsnit - V. Tilgivelse, et eksempel
Ret-sindethed Næste Kapitel Indhold

Trin 1 A. Mærk din ufred. Sæt dig et sted, hvor du kan være for dig selv. Luk øjnene og træk vejret dybt et par gange. Sørg for at din krop bliver så afslappet som muligt.
Mærk nu vreden og såretheden i dig. Føl hvordan ufreden raser i din krop. Føl ophidselsen, ubehaget. Mærk hvordan denne følelse smerter dig, gør dig ude af dig selv, hvordan din krop belastes

1 B. Mærk din ufred uden at retfærdiggøre den. Sig for dig selv: "Årsagen til min ufred er, at jeg ikke ønsker at være i Guds Fred og Kærlighed".
Lige nu og her er Guds Fred og Kærlighed langt mere skræmmende, langt mere skyldprovokerende, langt mere forfærdelig, langt mere smertefuld for dig, end den vrede og sårethed, du føler.
På grund af din frygt for Gud, har du - et eller andet sted - valgt, lige nu og her, ikke at være i Guds Fred. Det er dit valg, at du meget hellere vil føle vrede eller sårethed, meget hellere vil skade dig selv, end at være i Guds Fred. Med alt hvad dette medfører af ulykke og lidelse, har du valgt totalt at identificere dig med egoet. Du har ganske bogstaveligt overgivet dig til egoet, taget dets hånd i stedet for Helligåndens.
Sig atter for dig selv: Årsagen til min ufred er, at jeg lige nu ikke ønsker at være i Guds Fred og Kærlighed.
Dette er den egentlige og den eneste årsag. Der findes ingen andre. Egoet kan finde tusindvis af "årsager" udenfor sig selv, men dette er den grundliggende, den eneste årsag til at du har valgt at være ude af dig selv. Egoet elsker at analysere, dykke ned i, undersøge, vende og dreje alt mellem himmel og jord, for at finde en årsag udenfor sig selv. Så længe vi gør dette, er egoet jo også på banen, og tilgivelse er en umulighed. Som Jesus siger, skal vi ikke undervurdere egoet[97], for dets snuhed kender ingen grænser.
Forstår du nu, at du gør alt dette imod dig selv? Ser du, at den eneste årsag til din ufred er dig? Ser du nu, at du ikke længere kan retfærdiggøre den?

Trin 2. Mærk din skyld over at du har gjort alt dette imod dig selv. Hvad ville du føle, hvis du behandlede dit barn eller din bedste ven på den måde, som du nu behandler dig selv? Ville du ikke blive flov, føle anger? Naturligvis ville du føle dig skyldig over at gøre dette imod en anden og naturligvis føler du dig skyldig over, at gøre dette imod dig selv nu, hvor du har opdaget, at du er årsagen til din smerte. Mærk din skyld over at du har berøvet dig selv Guds Fred og Kærlighed.

Spørg nu dig selv: Er dette virkelig, hvad jeg ønsker? Hader jeg virkelig mig selv så meget, at jeg fortsat har viljen til at ødelægge mig selv på denne måde? Er skylden, mindreværdet og tomheden indeni mig virkelig så frygtelig, at jeg vil ødelægge og udslette mig selv på denne måde?
Spørg dig selv: Ønsker jeg virkelig at påføre mig al denne smerte? Ønsker jeg fortsat at være ude af mig selv, når jeg ligeså godt kunne opleve en dyb indre fred og kærlighed?
Spørg dig selv: Er det ikke inderst inde denne dybe fred, kærlighed og lykke, jeg fortvivlet søger, men ikke synes jeg fortjener?
Men du behøver ikke at gøre dig fortjent til noget, du er. Du skal ikke gøre dig fortjent til det Gud, har givet dig. Du er ubegrænset lyksalighed, ubegrænset kærlighed, ubegrænset fredfyldthed, evig og uforanderlig og altid elsket. Dette - og intet andet - er sandheden om hvem du er.
Ingen uden du selv - kun din egen tro - har frarøvet dig Guds Fred og Kærlighed. Men det er kun din tro. Alt sammen kan du få tilbage og mere til. Det er kun dit valg, om du vil modtage det. Du behøver ikke bede om det, eller betale for det, du allerede er. Blot har du glemt, og skal nu om lidt genopdage sandheden om dig selv.
Ønsker du nu at stoppe dine selvpineriske tanker og idéer? Ønsker du nu at opleve al den kærlighed, som er din arv. Kærligheden som aldrig har forladt dig, og kun ønsker, at du skal tage del i den?

Trin 3 A. Forestil dig nu, at du hæver dig op over din krop, op i sindet. Prøv om du kan se eller fornemme din krop, der sidder i stolen neden under. Forestil dig her to rum med en dør imellem. Det ene rum repræsenterer ego-sindet, det andet den del af sindet, hvor Helligånden og Kristus råder. Døren imellem de to rum symboliserer "beslutningstageren".
Du befinder dig i ego-sindet, da din ufred jo netop viser dig, at du lige nu tror, du er dette syndefulde ego. Se dig et øjeblik omkring i rummet.
Når du om lidt går gennem døren, tager du en ny beslutning: Beslutningen for Helligånden. Du viser hermed Helligånden den lille villighed, som er nødvendig for, at Han kan hjælpe dig og fjerne din skyld for dig. Derfra hvor Han er, ser Han dig, men Han kan ikke "bryde ind" og ændre dig imod din vilje[129], selv om denne, din vilje ikke er andet end en forkert tanke. Du skal tage det første skridt.

Tag så en rask beslutning. Gå roligt hen og stil dig med ansigtet imod døren. Se hvordan den ser ud. Se håndtaget, som kan åbne døren. På den anden side af denne dør findes dit Virkelige Selv. Du er Kristus. Her bag døren venter Jesus og Helligånden på dig. De vil lyse deres kærlighed over dig. Og når du beder dem, vil de fjerne enhver skyld, du viser dem.
De har ventet længe på dig og vil tålmodigt vente endnu længere, hvis det er dit ønske. Du bestemmer, hvornår dine selvopfundne lidelser skal have en ende. De vil altid vente på dig. De dømmer dig aldrig, heller ikke hvis du nu vender om. De ved, at du atter en dag vil komme tilbage til dette sted. Ét er sikkert: Du vil vende tilbage hertil igen for at træffe den beslutning, vi alle skal træffe: Beslutningen for Helligånden i stedet for beslutningen for egoet.
Men ønsker du virkelig at vente længere? Er timen ikke netop kommet for dig lige nu, hvor du skal samle dit mod og gå ind, for at genopdage, at du er en del af den samme kærlighed, som det er deres eneste ønske, at du skal dele med dem? Ønsker du ikke nu at opleve Guds Fred og Kærlighed, som er dit virkelige Selv? Bed Helligånden eller Jesus hjælpe dig. Sig til dem: Jeg ved , at jeg ikke kan gøre dette alene. Hjælp mig med at tage et andet valg. Hjælp mig til at se denne situation på din måde.
Tag beslutningen nu. Mærk skylden, du troede, du kunne skjule for dig selv med din vrede og sårethed. Sig: Kære Helligånd, her er min skyld[121]. Tag den fra mig. Jeg ønsker den ikke mere. Vend dig mod døren. Luk den op. Gå indenfor.

3 B. Se Jesus og Helligånden venter på dig og byder dig velkommen. Mærk den altgennemtrængende kærlighed, de udstråler, og som ligeledes stråler fra dig. Se det hvide lys, de stråler imod dig, og mærk varmen, der gennemstrømmer dig. Dette er, hvad du i virkeligheden er. Dette er dit sande Selv. Din sande identitet. Ser du nu, at du er verdens lys[113]. Du er det lysende Selv, forenet med din Skaber[114]. Kærlighedens hvide lys, strålende, klart og stærkt. Se nu at troen på egoet er svaghed og kun kærlighed er stærk[115].
Bliv hos dem. Vær hos dem, og husk altid, at dette er, hvad du er. Dette er dit virkelige Selv. Det som Gud har skabt som Sig Selv. Kærlighed og intet andet end Kærlighed.
Du har nu besluttet dig for Helligånden i stedet for egoet. Du har nu taget et andet valg. Du har vist Helligånden og Jesus den lille villighed, de har bedt dig om. En lille villighed til at opfatte dig selv som andet end det syndefulde ego, du troede, du var. Ser du nu hvem du i virkeligheden er? Ser du at du er Kristus? Fra dette sted[139] kan du se din krop og verden under dig. Men se! Alt det så tilsyneladende velkendte er totalt forandret. Intet er længere som du kendte det.

3 C. Se nu sammen med Helligånden og Jesus på din skyld. Du skal kun se på den. Retfærdiggør den ikke. Se og forstå nu, at ingen eller intet udenfor dig selv var årsagen til din ufred. Se at det var din, og kun din, beslutning om ikke at ville opleve Guds Fred og Kærlighed, der var årsagen til din vrede, sårethed og skyld. Ingen og intet udenfor dig selv kan være en årsag.
Analyser ikke følelsen. Se blot på den. Det var ikke andres skyld. Det var dit eget helt personlige valg. Årsagen fandtes i dit sind.
Du er stadig det lysende selv, som Gud skabte lig Sig Selv. Se og forstå, at alt andet end dette blot er din egen fantasi, din egen indbildning, dit ønske om at være noget andet end den kærlighed, du i virkeligheden er, og som du inderligt ønsker at dele med alle andre. Se din krop neden under dig. Se sammen med Kristus og Helligånden på det, du troede var dig. Se og forstå at egoet ikke er andet end din egen tro. Intet kan ændre det uforanderlige. Du har ikke kunnet ændre en tøddel på dig selv, og det som er Guds mening med dig. Kærligheden er det eneste som er, evig, fredfyldt og uforanderlig. Helligånden og Jesus, dine tro følgesvende, ved dette, og de dømmer dig ikke for et øjeblik at tro, at du er noget andet end det du er. De kender sandheden om dig. De elsker dig og har ubegrænset tillid til dig.

3 D. Se nu ned på dig selv. Se og kun se din skyld. Sammen med Jesus og Helligånden ser du uden fordømmelse på dig selv. De fordømmer dig aldrig. Fordøm ikke dig selv for at have valgt vreden, såretheden, skylden. Vær mild ved dig selv.
Se og forstå, at du valgte egoets misfortolkninger for ikke at opleve denne lyksalighed, denne Guds Fred og Kærlighed, som du på grund af din frygt havde vendt til had og straf. Nu har du taget et andet valg, valget for dit sande selv, som kun er evig Kærlighed.
Sid stille en stund og oplev denne dybe fred og kærlighed. Oplev det du i virkeligheden er: Guds Søn, som Han elsker som Sig Selv og i hvem Han har velbehag[116].

3 E. Se Helligånden tager din skyld. Se Ham puste til den. Se den bliver til ingenting, at den forsvinder ind i den intethed, hvorfra den kom. Sid stille en stund og nyd følelsen af kærlighed og frihed. Glæd dig over den dybe indre fred og lykke, som dette totale fravær af skyld, retfærdiggørelser og fordømmelse, bringer dig.

Tag nu afsked med Helligånden og Jesus. Sig dem tak for at have fjernet din skyld og for at have vist dig hvem du i virkeligheden er.

Afsluttende bemærkninger. Foranstående er som nævnt kun et eksempel på hvordan en tilgivelsesproces kan forløbe. Når du begynder at arbejde med tilgivelse vil du efterhånden få din egen metode og formulering, og med tiden kan processen i langt de fleste tilfælde afkortes til under et minut.
Det er imidlertid min erfaring, at vi i begyndelsen har brug for at processen er lang, dels fordi den skal indarbejdes, men især fordi vi som oftest har meget vanskeligt ved at mærke vor skyld.
Det kan derfor i begyndelsen være formålstjenligt kun at "behandle" de følelser som dækker over skylden. Disse er, som vi tidligere har set, enhver grad af sårethed, vrede m.m.
Efterhånden som "farligheden" af disse følelser mindskes og din tillid til Helligånden og Jesus bliver større, vil du få en stadig større forståelse for, at du er årsagen til din ufred, at ufreden er dit valg, for ikke at opleve Guds Fred og Kærlighed. Sideløbende hermed vil du få modet til at se på den underliggende skyld, som er det egentlige problem.

Når tiden er kommet, hvor du ikke er bange for at mærke din skyld, er tilgivelsesprocessen uhyre enkel og hurtig, idet du da blot skal gennemgå trinene:

1. Mærk din skyld. Vid at årsagen til din ufred er, at du ikke ønsker at være i Guds Fred og Kærlighed.

2. Hæv dig op i sindet. Tag beslutningen for Helligånden i stedet for egoet. Sig f.eks.: Kære Helligånd, jeg ved, at jeg ikke kan gøre dette alene. Se her er min skyld. Jeg ønsker den ikke mere. Jeg beder dig tage den fra mig. Jeg beder dig ændre mit sind så jeg ser denne situation/denne min bror med din kærlighedsopfattelse og ikke som hidtil med min egen frygt.
Gå så gennem "døren" til den del af dit sind, hvor Helligånden og Kristus råder.
Se sammen med Helligånden på din skyld, uden at retfærdiggøre den og uden at fordømme dig selv for den. Se at Han fjerner den, ja at Han allerede har fjernet den for dig.
Sig: Kære Helligånd, tak fordi du har fjernet min skyld og fordi du altid viser mig, hvem jeg i virkeligheden er.

Husk at være mild overfor dig selv. Synes du ikke, at din tilgivelse er lykkedes, så lad være med at bebrejde dig selv, lad være med at fortvivle over det. Begynder du at bebrejde dig selv, at du ikke engang kan tilgive, har du atter sat foden i egoets rævesaks og identificeret dig med dit ego, hvilket kun bringer dig mere skyld. Ingen kan gøre det fuldt og helt, men vi kan alle øve os. Og dagen vil komme, hvor vi med en enkelt tilgivelse, vil vende Hjem[140].
Vær derfor mild mod dig selv, og hav altid tillid til, at du vil lykkes. Hav tillid til Helligånden og Jesus. De venter altid på dig og vil altid hjælpe dig. De er kun kærlighed og bebrejder dig absolut intet.

Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold