<21 22 Det, jeg ser, er en form for hævn 23> english
1. Dagens idé beskriver meget nøje den måde, hvorpå enhver, der har angrebstanker i sit sind, må se verden. Idet han har projiceret sin vrede over på verden, ser han hævnen berede sig på at ramme ham. Hans eget angreb ses derfor som selvforsvar. Dette vokser sig ind i en ond cirkel, indtil han er villig til at ændre den måde, han ser på. Ellers vil tanker om angreb og modangreb optage ham og fylde hele hans verden. Hvilken slags fred er da mulig for ham?
2. Det er denne grusomme fantasi, du ønsker at undslippe. Er det ikke en frydefuld opdagelse, at du kan undslippe den? Du har lavet det, som du ønsker at ødelægge, alt det du hader og ønsker at angribe og dræbe. Alt det, du frygter, eksisterer ikke.
3. Se på verden omkring dig mindst fem gange i dag, og i mindst et minut hver gang. Som dine øjne langsomt bevæger sig fra en ting til en anden og fra en person til en anden, sig da til dig selv:
Jeg ser kun det forgængelige.
Jeg ser intet, som vil bestå.
Det, jeg ser, er ikke virkeligt.
Det, jeg ser, er en form for hævn.
Spørg dig selv imod slutningen af øvelsesperioden:
Er det den verden, jeg virkelig ønsker at se?
Svaret er selvfølgelig indlysende.