Manual 4 Næste Afsnit - II. Psykologi
Kursets form Næste Kapitel Indhold
Kurset har mange lighedspunkter med moderne psykologi. Kursets
synspunkt er, at alle sygdomme har deres udspring i psyken. Skal
vore sygdomme helbredes, skal det derfor ske ved, at vi helbreder
vort sind.
Kurset har mange paralleller til Freuds psykologi, og det er sagt, at
forståelsen af Kurset ikke ville være mulig uden Freuds arbejde.
Vor underbevidsthed er fyldt med stærke kræfter, skjulte og hemmelige
motiver, fortrængt had og vrede. I modsætning til Freud, fremhæver
Kurset imidlertid, at vi kan transformere vor personlighed, når
vi identificerer os med en endnu dybere dimension i personligheden.
Vor sande natur, siger Kurset, er nemlig ikke egoet, men vor åndelige
væren, som Kurset benævner Selvet eller Kristus[106].
Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Kurset bruger ordet "ego"
til at betegne det, som i Freuds sprogbrug kaldes psyken. Egoet er
derfor også det, vi fra Østens religioner kender som "selvet" (med
lille s).
Kursets formål er således intet mindre end det, at vi skal genopdage,
hvem vi i Virkeligheden er, nemlig Kristus. Og som Jesus siger, er
Kurset blevet sendt til os for at åbne lysets sti for os, for at vi skridt
for skridt skal lære, hvordan vi kan vende tilbage til vort evige Selv,
som vi tror, vi har mistet[6].
Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold