Manual 3 Næste Afsnit - I. Psykoterapiens grænser
PSYKOTERAPIPROCESSEN Næste Kapitel Indhold
1) Det ideelle resultat opnås dog sjældent. Terapi begynder med deri erkendelse, at helbredelse foregår i sindet, og i psykoterapien vil de mennesker mødes, der allerede har erkendt dette. Det kan godt være, at de ikke kommer meget videre, for ingen lærer mere, end han er klar til at lære. Og dog ændrer dette klarhedstrin sig, og når terapeut og klient er nået til det næste trin, vil en udvikling mellem dem blive dem givet, der passer til de nye forandringer. Måske vil de da mødes igen og udvikle sig i dette samme forhold og gøre det helligere. Eller måske vil de hver især indgå i en ny forpligtelse. Vær overbevist om dette ene; hver især vil de udvikle sig. Tilbageskridt er kun midlertidige. Den overordnede retning er en udvikling hen imod sandheden.
2) Psykoterapi kan ikke i sig selv være skabende. Dette er en af de fejl, som egoet laver, nemlig at den virkelig kan ændre sig og derfor være virkelig skabende. Når vi taler om »den frelsende illusion« eller »den endelige drøm«, er det ikke det, vi mener, men her ligger egoets sidste forsvar. »Modstand« er en måde at se tingene på; dets fortolkning af fremskridt og vækst. Disse fortolkninger må nødvendigvis være forkerte, da de er bedrageriske. De ændringer, som egoet forsøger at foretage, er i virkeligheden ikke ændringer. De er blot dybere skygger eller måske forskellige skyformationer. Dog kan det, der udspringer af intet, hverken kaldes nyt eller anderledes. Illusioner er illusioner, og sandhed er sandhed.
3) Modstand, som det defineres her, kan være karakteristisk for både terapeut og klient. Under alle omstændigheder begrænser den psykoterapiens mål. Helligånden kan heller ikke kæmpe imod egoets indblanding i den terapeutiske proces. Men Han venter, og Hans tålmodighed er uendelig. Hans mål er altid helt og udelt. Hvilke resolutioner klient og terapeut end når i forbindelse med deres egne afvigende mål, kan disse ikke fuldstændigt forenes, før de også forenes med Hans. Først da er konflikterne ovre, for først da kan der være vished.
4) Ideelt set er psykoterapi en serie hellige møder, hvor brødre mødes for at velsigne hinanden og for at modtage Guds Fred. Og en dag vil dette ske for enhver »klient« på denne jord, for hvem andre end klienter kunne komme her? Terapeuten er blot en noget mere specialiseret Guds Lærer. Han lærer gennem sin undervisning, og jo mere udviklet han er, jo bedre underviser han, og jo mere lærer han. Men på hvilket trin han end måtte være, er der klienter, der har brug for ham på netop denne måde. De kan ikke opfatte mere, end han kan give netop nu. Og dog vil begge finde den mentale sundhed til sidst.
Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold