Manual 3 Næste Afsnit - II. Er psykoterapi en profession?
PSYKOTERAPIENS PRAKSIS Næste Kapitel Indhold
1) Faktisk er svaret nej. Hvordan kan en speciel profession være en profession, hvor alle er ansat? Og hvordan kunne der lægges en begrænsning på en vekselvirkning, hvor alle er både klient og terapeut i hvilken som helst relation, han indgår i? I virkeligheden kan det dog siges, at der findes nogle, der udelukkende helliger sig helbredelse af en eller anden slags som deres hovedbeskæftigelse. Og det er til dem, at mange andre vender sig efter hjælp. Dette er i virkeligheden terapi i praksis. Disse er derfor »officielle« hjælpere. De opfylder bestemte behov i deres professionelle handlinger, selvom de kan være langt bedre lærere udenfor dem. Disse mennesker har selvfølgelig ikke behov for specielle regler, men det kan kræves af dem, at de benytter de generelle principper for helbredelse på en bestemt måde.
2) For det første er den professionelle terapeut i en udmærket position, hvor han kan demonstrere, at der ikke findes en sværhedsgrad indenfor helbredelse. Hertil har han imidlertid brug for en speciel træning, da den uddannelse, hvorved han blev terapeut, sikkert lærte ham meget lidt eller intet om de virkelige principper for helbredelse. Faktisk lærte det ham sikkert, hvordan man umuliggør helbredelse. Det meste af verdens under-visning følger et fordømmelsesprogram, hvor målet er at gøre terapeuten til dommer.
3) Selv dette kan Helligånden bruge og vil gøre det, hvis Han får den mindste invitation til det. Den uhelbredte helbreder kan være arrogant, selvisk, uden interesse, ja, faktisk uærlig. Han kan totalt mangle interesse i at helbrede som sit største mål. Og alligevel skete der noget med ham, hvor lidt det end har været, da han valgte at blive helbreder, hvor fejlagtig hans vej end har været. Dette »noget« er nok. På et eller andet tidspunkt vil dette »noget« hæve sig og gro; en klient vil røre ved hans hjerte, og terapeuten vil stille bede ham om hjælp. Han har da selv fundet en terapeut. Han har bedt Helligånden komme ind i samværet og helbrede det. Han har bedt om Forsoning for sig selv.
4) Gud siges at have set på det, Han skabte, og bedømte det til at være godt. Nej, Han bedømte det til at være fuldendt, og det var det. Og da det, Han skaber, ikke ændrer sig og varer evigt, så er det også sådan nu. Dog kan der hverken eksistere en fuldkommen terapeut eller en fuldkommen klient. Begge må de have fornægtet deres fuldkommenhed, for netop deres behov for hinanden henviser til en fornemmelse af mangel. Et en-til-en forhold er ikke eet forhold. Dog er det midlet til genkomst; som Gud valgte genkomsten for Sin Søn. I denne mærkelige drøm må der indgå en mærkelig korrektion, for kun dette er opfordringen til at vågne. og hvad andet kunne terapi være? Vågn op, og vær glad for, at alle dine synder er dig forladt. Dette er det eneste budskab, som ethvert par mennesker skulle give hinanden.
5) Noget godt må komme ud af ethvert møde mellem terapeut og klient. Og dette gode bliver gemt for begge til den dag, da de kan erkende, at dette var det eneste, der var virkeligt i deres forhold. I dette øjeblik bliver godheden givet dem tilbage, velsignet af Helligånden som en gave fra deres Skaber som et tegn på Hans Kærlighed. For det terapeutiske forhold må blive ligesom forholdet mellem Faderen og Sønnen. Der findes intet andet, og intet andet eksisterer. Terapeuterne af denne verden forventer ikke dette resultat, og mange af deres klienter ville ikke være i stand til at modtage hjælp fra dem, hvis de gjorde. Men ingen terapeut sætte målet for forholdet, som han er en del af. Hans forståelse begynder med erkendelsen af dette, og fortsætter så derfra.
6) Det er i det øjeblik, at terapeuten glemmer at dømme klienten, at helbredelsen sker. I nogle forhold nås dette punkt aldrig, selvom både klient og terapeut kan ændre deres drømme i processen. Dog vil det ikke være den samme drøm for dem begge, og derfor er det ikke tilgivelsens drøm, hvori begge en dag vil vågne. Det gode er reddet; ja, det er hyldet. Men kun en anelse tid er sparet. De nye drømme vil miste deres midlertidige tiltrækning og blive til drømme om frygt, som er indholdet af alle drømme. Men ingen klient kan acceptere mere, end han er klar til at modtage, og ingen terapeut kan tilbyde mere, end han tror, han har. Og derfor er der plads til alle slags forhold i verden, og de vil bringe lige så meget godt, som hver enkelt kan acceptere og bruge.
7) Men det er, når fordømmelsen slutter, at helbredelsen sker, for da er det først, at det forstås, at der ikke findes grader af vanskeligheder i helbredelse. Dette er en nødvendig forståelse for den helbredte helbreder. Han har lært, at det ikke er vanskeligere at vække en broder fra én drøm end fra en anden. Ingen professionel terapeut kan bevare denne forståelse i sit sind hele tiden og tilbyde den til alle, der kommer til ham. Der findes nogen i denne verden, der er kommet tæt på det, men de har ikke modtaget denne gave udelukkende for at blive og lade deres forståelse blive på denne jord, indtil tiden slutter. De kunne næppe blive kaldt for professionelle terapeuter. De er Guds Helgener. De er denne verdens frelsere. Deres billede forbliver, da de har valgt, at sådan skal det være. De overtager pladsen for andre billeder og hjælper med venlige drømme.
8) Når først en terapeut har erkendt, at to menneskers sind kan forenes, kan han også erkende, at grader af vanskeligheder i helbredelse er meningsløs. Men længe før han når dertil i tiden, kan han bevæge sig frem imod det. Mange hellige øjeblikke kan han få henad vejen. Et mål markerer enden på rejsen - ikke begyndelsen - og som hvert et mål nås, således kan et nyt svagt skimtes forude. De fleste professionelle terapeuter er stadig ved den allerførste start af det første trin på den første rejse. Selv de, der er begyndt at forstå, hvad de må gøre, har stadig modstand imod at begynde. Dog kan alle helbredelsens love blive deres på et øjeblik. Rejsen er ikke lang - undtaget i drømme.
9) Den professionelle terapeut har en fordel, der kan spare enorme mængder af tid, hvis den bruges rigtigt. Han har valgt en vej, hvor der er store fristelser til at misbruge sin rolle. Dette giver ham muligheden for at forbigå mange forhindringer til fred meget hurtigt, hvis han undgår den fristelse at antage en funktion, der ikke er ham givet. For at forstå, at der ikke er grader af vanskeligheder i helbredelse, må han også forstå, at han og klienten er én og den samme. Der er ingen halvvejs forståelse i dette. Enten er de ligemænd eller ikke. Terapeuters forsøg på at indgå kompromiser i dette er virkelig en mærkelig ting. Nogle bruger forholdet til blot at samle på kroppe, der kan tilbede deres alter, og det betragter de som helbredelse. Mange klienter betragter også denne mærkelige fremgangsmåde som frelse. Men ved hvert møde er der En, Der siger: »Min broder - vælg endnu engang«.
10) Glem ikke, at enhver form for specialisering må forsvares og vil blive det. Den forsvarsløse terapeut har Guds styrke hos sig, mens den terapeut, der forsvarer sig, har tabt synet af den frelsende Kilde. Han ser ikke, og han hører ikke. Hvordan kan han da undervise? Fordi det er Guds vilje, at han tager sin plads i planen for frelse. Fordi det er Guds vilje, at hans klient hjælpes til at forene sig med ham der. Fordi hans manglende syn og hørelse ikke hindrer Helligånden på nogen måde. Kun i tidsforløbet. I tiden kan der være et stort spænd mellem tilbud og modtagelse af helbredelsen. Dette er sløret for Kristi Åsyn. Dog kan det kun være en illusion, da tiden ikke eksisterer, og Guds vilje har altid været, nøjagtig som Den er.
Næste Afsnit Næste Kapitel Indhold